Ingredienser
Spinatkartofler- 1 kg mellemstore kartofler
- 500 g frisk spinat
- 1 stort løg
- 1 fed hvidløg
- 1½ spsk olivenolie
- salt og peber
- 1 bundt radiser
- 1 lille håndfuld mynteblade
- 2 dl skyr eller fromage frais
- 1 svinemørbrad, ca. 500 g
- 1 spsk olivenolie
Tilberedning
Spinatkartofler
Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Skyl og tør spinaten. Hak løg og hvidløg fint. Svits løg og hvidløg i olien i en stor gryde. Tilsæt kartoflerne, og vend derefter spinaten i. Lad spinaten falde helt sammen ved varmen i gryden og rør ofte. Smag spinatkartoflerne til med salt og peber.
Myntecreme
Skær radiserne i tynde stave. Hak mynten fint, og bland den med skyr eller fromage frais. Vend radiserne i cremen og smag den til med salt og peber.
Mørbradbøffer
Skær fedt og sener fra mørbraden. Skær mørbraden i skiver på 3 cm. Tryk dem let med hånden, så de bliver lidt fladere. Brun bøfferne på begge sider i olien på en pande, skru lidt ned for varmen og steg bøfferne 1½ minut på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér mørbradbøfferne med spinatkartoflerne og myntecremen.
Frugt og grønt pr. person
186 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
2170 kJ (517 kcal). Kulhydrat 57 g. Fedt 15 g, heraf mættet fedt 3 g
Ude og Hjemme, uge 18, 2011