Ingredienser

Græske kartofler
  • 1 kg nye kartofler
  • 1 bundt persille eller oregano
  • 75 g grønne oliven
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g feta eller salattern
Salat med stegte tomater
  • 1 salathoved
  • 500 g tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 2 spsk balsamico
Lammeschnitzler
  • 500 g lammeschnitzler
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Tilberedning

Fetakartofler
Kog kartoflerne møre. Hak persille eller oregano. Hak de grønne oliven groft og hak hvidløget fint. Lad de kogte kartofler dryppe af og bred dem ud på et fad. Drys oliven, krydderurt og hvidløg over kartoflerne og smuldr fetaen på toppen.

Salat med stegte tomater
Skyl og tør salaten og bræk den i store stykker. Halvér tomaterne og steg dem gyldne på skærefladen i olien på en pande. Vend dem, krydr med salt og peber og dryp med balsamico. Lad tomaterne simre i 2 minutter og fordel dem over salaten.

Lammeschnitzler
Brun lammeschnitzlerne på begge sider i olien på en pande. Skru ned for varmen og steg dem 1½ minut på hver side. Krydr med salt og peber.

Servér lammeschnitzlerne med græske kartofler og salat.

TIP
I stedet for lam kan du bruge okseinderlår eller tykstegsbøffer.

Frugt og grønt pr. person

184 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1830 kJ (436 kcal). Kulhydrat 46 g. Fedt 14,3 g, heraf mættet fedt 3,2 g

Ude og Hjemme, uge 27, 2012