Ingredienser

  • 2 kyllingelår
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 2 løg
  • 2 grønne peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • ¾ tsk. stødt kanel
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • 2 dåser flåede tomater
  • 500 g søde kartofler
  • 50 g grov Peanut Butter
  • 1 limefrugt
Tilbehør
  • 4 dl rå fuldkornsjasminris (320 g)
  • 1 bundt koriander

Tilberedning

Del kyllingelårene i leddene. Drys med salt og peber. Varm olien op i en gryde, og brun lårene på alle sider. Læg kødet på en tallerken. Skær løgene i skiver og peberfrugterne i både, og steg dem ved middelhøj varme i gryden i 5 minutter, uden at de bruner. Tilsæt fintrevet hvidløg og ingefær, spidskommen, kanel og cayennepeber, tomater og kylling. Lad det hele koge sagte under låg i 20 minutter.

Skræl kartoflerne, halvér dem og skær dem i tykke skiver. Kom dem i saucen, og lad retten simre endnu 20 minutter.

Rør Peanut Butter forsigtigt i saucen og smag til med salt og lidt limesaft.

Drys retten med friske koriander og servér med kogte ris.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 300 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

3100 kJ (730 kcal). Kulhydrat 94 g. Fedt 25 g, heraf mættet fedt 6 g