Ingredienser
Blåbærsuppe- 600 g blåbær, gerne fra frost
- 3 dl vand
- 1 citron
- 1 dl sukker (cirka)
- 1 håndfuld mynteblade
- 1 ubehandlet citron
- 1 dl vand
- ½ l yoghurtis med vanilje
- 50 g mandelsplitter
Tilberedning
Pres saften af citronen. Bring blåbær, vand og citronsaft i kog og kog det i ca. 10 minutter ved svag varme under låg, til blåbærrene springer. Lad det køle af. Kom det hele i en foodprocessor eller blender og kør, til det er helt glat. Sigt suppen og kom den tilbage i gryden. Tilsæt det meste af sukkeret og kog suppen i ca. 5 minutter, mens du fjerner skummet. Smag på den og tilsæt eventuelt resten af sukkeret. Hæld suppen i en kande eller skål og lad den blive kold i køleskabet.
Hak mynten groft. Riv skallen og pres saften af citronen. Kom det i en lille gryde – ikke aluminium – sammen med mynte og vand og kog blandingen i fem minutter uden låg ved svag varme. Sluk for gryden, lad det køle af og sigt det.
Kom en halv liter yoghurtis i foodprocessoren og kør den hurtigt til en lind masse, mens du tilsætter citronblandingen. Kom straks isen tilbage i en form og sæt den i fryseren.
Servér blåbærsuppen i små afkølede skåle med en kugle is. Pynt med mandelsplitter og et mynteblad.
TIP
Det er vigtigt, at isen ikke begynder at smelte, da den ellers bliver stenhård ved genindfrysningen. En færdigkøbt citronis eller citronsorbet kan erstatte yoghurtisen.
Frugt og grønt pr. person
ca. 75 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
900 kJ (200 kcal). Kulhydrat 35 g. Fedt 5 g, heraf mættet fedt 1 g
Sødt med Hjerteforeningen