Ingredienser
Kartoffelfad- 1 kg skrællekartofler
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 6 stilke rosmarin
- 1 ubehandlet citron
- 100 g feta, højst 17 % fedt
- salt og peber
- 1 spsk. olivenolie
- 500 g tomater
- 2 spsk. balsamico
- salt og peber
- 1 bundt forårsløg 1 bundt persille
- 500 g kyllingehjerter
- 1 spsk. olivenolie
- 4 skiver fuldkornshvedebrød, 200 g
Tilberedning
Kartoffelfad
Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Skær løgene i tynde skiver. Hak hvidløg og rosmarin fint. Riv citronskallen fint. Læg kartofler og løg i lag i et ovnfast fad, og drys smuldret feta, hvidløg, rosmarin, citronskal, salt og peber mellem lagene. Dryp med olivenolie, og hæld ¾ dl vand ved. Dæk fadet med stanniol, og bag kartoflerne i ovnen i 1 time ved 200 grader.
Tomatsalat med kyllingehjerter
Skær tomaterne i skiver, og bred dem ud på et stort fad. Dryp med balsamico og krydr med salt og peber. Skær forårsløgene i tynde skiver, hak persillen groft, og drys begge dele over tomaterne. Tør kyllingehjerterne med køkkenrulle, og skær et kryds i den spidse ende af hvert hjerte. Varm olien op på en pande, og steg kyllingehjerterne ved høj varme i 3-4 minutter. Krydr med salt og peber, og drys hjerterne over salaten.
Servér kartoffelfadet med tomatsalat og brød.
Frugt og grønt pr. person
ca. 225 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
2900 kJ (680 kcal). Kulhydrat 87 g. Fedt 23 g, heraf mættet fedt 7 g
UH1714