Ingredienser

  • 2 porrer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk raps- eller olivenolie
  • 500 g jordskokker
  • 3 bagekartofler, ca. 300 g
  • ½ l lys bouillon, høns eller kalv
  • 1 dl madlavningsfløde 18 %
  • salt og hvid peber
  • 1 knsp cayennepeber
  • 200 g rejer
Tilbehør
  • 200 g groft brød

Tilberedning

Rens porrerne og skær den hvide del i tynde skiver. Gem den grønne del til en anden gang. Hak hvidløget. Varm olien op i en gryde og svits porre, hvidløg og ingefær i olien til det bliver klart. Skræl jordskokker og kartofler, skær dem i tern og kom dem i gryden. Tilsæt bouillon, så den dækker, og bring gryden i kog. Lad den simre i ca. 20 min. til kartofler og jordskokker er meget møre. Purer suppen i en foodprocessor eller blender og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt madlavningsfløde og juster evt. suppens konsistens med mere bouillon eller vand. Smag suppen til med salt og peber og evt. cayenne. Varm suppen igennem og tilsæt rejerne. Varm suppen hurtigt igennem igen, men pas på at rejerne ikke bliver tørre. Server suppen med brød til.

TIP
Jordskokker misfarves ved påvirkning af luftens ilt. Læg dem i koldt vand med eddike eller citronsaft efterhånden, som de skrælles, så suppen bliver hvid.

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2240 kJ (533 kcal). Kulhhydrat 85 g. Fedt 16 g, heraf mættet fedt 5 g