Ingredienser

Kylling
  • 250 g kyllingefilet uden skind og ben
  • 5 dl bouillon
  • 1 håndfuld persille
Grøn minestrone
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 squash
  • 4 gulerødder
  • 1 broccoli
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 grøn peberfrugt
  • 100 g babyspinat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 liter bouillon
  • 1 dåse blandede bønner
  • 1 tsk. flagesalt
  • Peber
Tilbehør
  • 4 skiver groft hvedebrød, 200 g

Tilberedning

Kylling
Kog kyllingefilet i bouillon tilsat persille i ca. 20 minutter til den er godt mør. Tag kyllingen op og findel den med to gafler. Kom bouillonen i en blender og blend til en grøn bouillon. Gem til senere.

Grøn minestrone
Skær blegselleri i skiver. Skær squash og gulerødder i små tern. Del broccoli i små buketter. Skyl og slyng spinaten tør.
Varm olien i en gryde og svits presset hvidløg med blegselleri. Hæld bouillonen (inkl. den fra kyllingen) i gryden og tilsæt squash, gulerødder og broccoli. Lad grøntsagerne simre ved svag varme i ca. 5 minutter.

Skær peberfrugt i tern. Skyl bønnerne og afdryp. Kom peberfrugt, bønner, kylling og spinat i suppen og kog suppen op. Smag til med salt og peber og server med groft brød.

Frugt og grønt pr. person

300 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2200 kJ/ 550 kcal. Kulhydrat 59 g, Fedt 12 g, heraf 2 g mættet fedt

LK2020-20