Ingredienser
Bagt rodfrugtcreme- 1 kg rodfrugter, fx selleri, pastinak, gulerødder og jordskokker
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- salt og peber
- 2 dl bouillon
- 1 bundt krydderurter, fx persille eller løvstikke
- 1 bundt persille
- 1 fed hvidløg
- 1 ubehandlet citron
- 25 g mandler
- 400 g fuldkornspasta
- 50 g hel parmesanost
- 100 g rucola
Tilberedning
Bagt rodfrugtcreme
Skræl rodfrugterne, og skær dem i ensartede grove stykker. Skær løget i både. Pres hvidløgene. Vend rodfrugter med løg, hvidløg og olivenolie. Fordel rodfrugterne på en bageplade med bagepapir, og krydr dem med salt og peber. Bag rodfrugterne i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til de er godt møre.
Kom rodfrugterne i en blender, og blend dem med bouillon et øjeblik. Tilsæt hakkede krydderurter.
Gremolata
Skyl persillen, og slyng den tør. Hak persillen, og bland den med presset hvidløg, revet citronskal og ristede hakkede mandler.
Kog pastaen som angivet på emballagen.
Vend rodfrugtcremen med pasta. Top med gremolata, parmesanflager og rucola.
Frugt og grønt pr. person
335 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
2695 kJ (642 kcal). Kulhydrat 113 g. Fedt 14 g, heraf mættet fedt 4 g
Ude og Hjemme, uge 38, 2014