Ingredienser

  • ½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 2 dl fromage frais
  • 4 spsk sukker
  • 200 g hvedemel, ca.
Fyld
  • 50 g flydende margarine/oliemargarine
  • 150 g farin

Tilberedning

Opløs gæren i vandet. Tilsæt fromage frais og sukker. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Rul eller tryk dejen ud i en lille bradepande (½ stor) ca. 25 x 20 cm. Rør margarine og farin godt sammen. Tryk små fordybninger i dejen med en finger og smør fyldet på. Lad kagen hæve i ca. ½ time inden den bages ved 200 grader midt i ovnen i ca. 25 minutter.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

Ved 15 stk, indhold pr stk: 560 kJ (130 kcal). Kulhydrat 24 g. Fedt 3 g, heraf mættet fedt 1 g