Ingredienser
- 700 g kartofler
- 300 g knoldselleri
- 3 porrer
- 1½ spsk raps eller olivenolie
- salt og peber
- 4 dl hvidløgssauce 3% eller Mornay sauce 5%
- 150 g friske tranebær
- saft fra 1 appelsin
- 2 spsk sukker
- 4 bøffer af magert oksekød, fx tyksteg eller filet, 500 g ialt
- 4 skiver groft brød, 200 g
Tilberedning
Vask og skræl kartofler og knoldselleri og skær dem i skiver. Snit porrerne. Smør et ildfast fad med ½ spsk olie og fordel kartofler, porrer og selleri lagvis. Krydr med salt og peber og hæld hvidløgssaucen over. Kom det i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Kom tranebær, appelsinsaft og sukker i en gryde. Lad det simre ved svag varme til tranebærrene begynder at sprænge. Tag gryden af varmen.
Steg bøfferne i 1 spsk olie i 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelse. Krydr med salt og peber.
Server bøfferne med tranebærkompot og kartofler i fad.
Frugt og grønt pr. person
220 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
2900 kJ (700 kcal). Kulhydrat 91 g. Fedt 18 g, heraf mættet 6 g