Ingredienser

Antonios fristelser
  • 1 kg kartofler
  • 500 g selleri
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g ansjoser i olie
  • 5 stilke rosmarin eller 1 tsk tørret
  • ½ tsk salt
  • peber
  • 2½ dl madlavningsfløde 8 %
  • 1 dl letmælk
  • 2 dl rasp
  • 1 spsk oliven- eller rapsolie
Rødkålssalat
  • 300 g rødkål
  • 1 løg
  • 75 g soltørrede tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 dl rosiner
  • peber

Tilberedning

Antonios fristelser
Skræl kartofler og selleri og skær dem i tynde stave. Hak løg og hvidløg fint. Skær ansjoserne i meget små tern. Pil ‘nålene’ af rosmarinen og hak dem fint. Bland kartofler, selleri, løg, hvidløg, ansjoser, rosmarin, salt, peber, fløde og mælk i en stor skål. Smør et ovnfast fad med lidt olie. Læg kartoffel-selleriblandingen i fadet og tryk det lidt fladt på toppen. Drys med rasp og dryp med olie.

Bag retten i ca. 1 time i ovnen ved 180 grader, til den er gylden og sprød på toppen, og kartofler og selleri er helt møre.

Rødkålssalat
Snit rødkålen fint. Skær løget i tynde skiver. Skær tomaterne i strimler. Rør olie og eddike sammen i en salatskål og vend rødkål, løg, soltørrede tomater og rosiner i dressingen. Smag salaten til med peber.

Servér Antonios fristelser med rødkålssalat.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 200 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2650 kJ (650 kcal). Kulhydrat 92 g. Fedt 14 g, heraf mættet fedt 6

UH1113