Hjertepatienter, der er ensomme, er særligt udsatte, viser ny forskning. Søg fællesskaber, hvor du kan, og ræk ud til hjertepatienter, opfordrer Hjerteforeningens psykolog.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
De fleste af os oplever følelsen af at være ensom i vores liv både i kortere og længere perioder.
Hjertepatienter er særligt udsatte, når det gælder ensomhed og det at føle sig alene.
Det konkluderede forsker ved Hjertecentret på Rigshospitalet, Anne Vinggaard Christensen, for et par år siden i et stort studie DenHeart, som er støttet af Hjerteforeningen.
– Vi kunne se, at hjertepatienter føler sig ensomme.
– De har dobbelt så stor risiko for at dø og risikoen for et dårligere helbred var stærkt forbundet med ensomhed, siger Anne Vinggaard Christensen.
Kan føle sig ensom selv om man bor sammen med nogen
I alt 13.463 danske patienter med hjertediagnoser som iskæmisk hjertesygdom, arytmi, hjertesvigt og hjerteklapsygdom deltog i undersøgelsen DenHeart, som fik stor opmærksomhed både herhjemme og i udlandet.
Her blev de spurgt ind til blandt andet deres helbred, herunder ensomhed.
Undersøgelsen viste, at ensomhed var forbundet med et dårligere helbred blandt alle patienter uanset deres type af hjertesygdom.
Selv efter at der var taget højde for alder, uddannelsesniveau, andre sygdomme, BMI, rygning, alkoholindtag og om man tager sin medicin.
– Et af de store fund i undersøgelsen var, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem det at bo alene og føle sig ensom.
– Man kan bo alene og ikke føle sig ensom, mens andre føler sig ensomme, selv om de bor sammen med nogen, forklarer Anne Vinggaard Christensen.
Ingen at tale med
At du både kan føle dig ensom alene og sammen med andre uanset alder, kender Henning Sørensen til.
De sidste 3,5 år har han haft sin gang som patientstøtte på hjerteafdelingen på Hjørring Sygehus.
Her møder han ofte patienter og pårørende, der føler sig ensomme med deres hjertediagnose, selv om de har et netværk og familie.
– Mange oplever dødsangst og ved ikke, hvem de skal tale med. De vil ikke belemre deres ægtefælle eller familie med de bekymringer og tanker, de bærer rundt på, siger Henning Sørensen.
Har du atrieflimren og føler dig ensom?
Så kan Hjerteforeningens eksperter måske hjælpe dig. Tilmeld dig her og få tilsendt brugbar viden, konkrete værktøjer og gode råd til at navigere i hverdagen med atrieflimren fra vores læger, diætister og psykologer. Det tager kun et øjeblik.
Han er selv hjertepatient og lider af atrieflimren. Hans opgave som patientstøtte er at lytte til de indlagte patienter og støtte dem ud fra egne erfaringer.
– Mange giver udtryk for, at de ingen har at tale med, når de kommer hjem fra hospitalet. Hvad gør jeg nu, spørger de mig.
– Jeg prøver at tale dem til ro ved at forklare, at ”I dør ikke af det her, men I skal lære at leve med jeres hjertesygdom”, siger Henning Sørensen.
Ensomhed og bekymringer fylder
Også på Hjertelinjen ringer hjertepatienter og pårørende ind og sætter ord på deres ensomhed.
Det fortæller Tania Boriths Lund Pedersen, psykologfaglig konsulent i Hjerteforeningen.
– Ensomhed og bekymringer fylder en del i samtalerne. Der kan være stor forskel på, hvornår og hvordan folk føler sig ensomme.
– Nogle af de faktorer, der kan spille ind, er, hvorvidt de er på arbejdsmarkedet, gift eller enlige, har børn, en stor venneflok osv. Fælles for mange er følelsen af at stå alene med oplevelsen samt tankerne om ikke at ville belaste sine nærmeste.
– Mange er bekymrede for deres pårørende. De forsøger at undgå at belaste dem for meget og skåne dem ved ikke
at sætte ord på deres ensomhed, siger Tania Boriths Lund Pedersen.
Skal finde nye fællesskaber
Det at få en hjertesygdom griber drastisk ind i livet, og hverdagslivet ændrer sig med et slag.
Pludselig skal man forholde sig til en række nye opgaver i hverdagen, og ens egne aktiviteter kan blive begrænset.
Det sætter gang i mange spørgsmål som fx: ”Er jeg den eneste, der har det sådan?”, ”hvordan skal jeg tale med mine nærmeste om det?” og ”bliver mit liv nogensinde lige så godt som før?”, forklarer Tania Lund Boriths Pedersen.
– De kæmper en indre kamp med deres følelser og tanker. Mange oplever, at de må sige farvel til fællesskaber på grund af deres hjertesygdom.
– Så skal de i gang med at opsøge nye, hvilket kræver en del overskud, som man måske ikke føler, at man har på det tidspunkt, siger Tania Boriths Lund Pedersen.
En hjerteven skal bryde ensomhed
Heldigvis kan ensomhed forebygges og bekæmpes. Men det kræver, at vi begynder at se ensomhed som en risikofaktor på linje med fx overvægt og forhøjet kolesterol.
Det mener Mitti Blakø, klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende ved Rigshospitalet.
Hun undersøger i øjeblikket, om et socialt netværk kan bryde ensomheden blandt svært ensomme hjertepatienter og gøre dem mere robuste i forhold til at håndtere livet med en hjertesygdom.
Ved hjælp af en såkaldt ”hjerteven” vil forskerne til foråret aktivere et netværk på omkring 20 hjertepatienter, der har haft en blodprop i hjertet og føler sig ensomme.
Helt konkret kobles en hjerteven sammen med den ensomme hjertepatient, som kan være en nær pårørende fx en ægtefælle, søster, ven eller en hjertepatient med samme diagnose.
– Hjertevennen kan være en, som hjertepatienten kan tale med, eller hjertevennen kan støtte hjertepatienten til at få gået en tur, stoppe med at ryge eller lignende.
– Det er et forsøg på at hjælpe de svært ensomme ved at aktivere et socialt netværk omkring dem, siger Mitti Blakø.
Også de pårørende kan have det svært, og de kan være i tvivl om, hvad de skal stille op, forklarer Mitti Blakø.
– Mange pårørende er usikre på, hvordan de skal støtte. Det er der flere årsager til.
– Det kan være grænseoverskridende for den pårørende at spørge ind til den hjertesyge. Andre er bange for, at de presser hjertepatienten for lidt eller for meget, siger hun.
Svært at navigere
Tania Boriths Lund Pedersen taler med mange pårørende, som efterlyser redskaber til, hvordan de kan støtte den hjertesyge og samtidig passe på sig selv.
– Mange pårørende finder det svært at navigere i rollen som pårørende, fordi de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget, eller fordi de ikke føler, at de har ret til at snakke om deres egne følelser og tanker.
– Der kan nemt opstå misforståelser mellem patienter og pårørende, fordi den pårørende så gerne vil hjælpe, at vedkommende kommer til at overtage og umyndiggøre den sygdomsramte, siger Tania Boriths Lund Pedersen.
Det er derfor en god idé at sætte ord på de tanker, følelser og intentioner, du sidder med som pårørende.
Snak om de bekymringer, der fylder, men aftal gerne nogle tidspunkter for denne snak, så det ikke kommer til at fylde hele tiden og være alt, I snakker om.
Forsøg også at lave nogle konkrete aftaler i forhold til, hvornår og hvad der skal hjælpes med, anbefaler Hjerteforeningens psykolog.
Vi bør forholde os til ny viden
Netop fordi der er så tæt en sammenhæng mellem mental sundhed, herunder ensomhed, og hjertesygdom, er det et af de vigtige fokusområder i Hjerteforeningens indsats.
Den nye viden om ensomhed og hjertesygdom bør sundhedsvæsenet forholde sig til, mener Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Hun peger på, at ensomhed kan føre til både angst og depression.
– Overordnet er vi bekymrede for, at hjertepatienterne får sværere ved at leve deres liv godt, fordi vi ved, at det at føle sig ensom er en risikofaktor både for at udvikle hjertesygdom og for, at man lever dårligere med den hjertesygdom, man har.
– Det er vi som mennesker og samfund nødt til at forholde os til og et problem, som vi bør gøre noget ved, siger Anne Kaltoft.
Hun henviser til, at coronapandemien også påvirkede hjertepatienters mentale helbred.
Flere hjertepatienter oplevede ensomhed som følge af nedlukning og restriktioner.
Det viste en rundspørge i Hjerteforeningens brugerpanel, som blev gennemført i februar 2021.
Hver fjerde hjertepatient svarede, at de har følt en svær grad af ensomhed under coronakrisen.
– Mental sundhed og hjertesygdom hænger tæt sammen. Det er derfor helt centralt, at vi alle tager et ansvar for hinanden, dyrker fællesskabet, taler med dem, vi kender, og folk, vi aldrig har mødt.
– Men sundhedsvæsenet spiller også en vigtig rolle. Personalet skal spørge ind til og tage hånd om ensomhed, da det ud over at forringe patienternes livskvalitet har betydning for hjertepatienternes prognose.
– Omvendt ved vi også, at positive sociale relationer og social støtte er beskyttende faktorer i sygdomsforløbet, slutter Anne Kaltoft.
Hjerteforeningens patientstøtteindsats er støttet af Salling Fondene.
