Fastekur er blevet populær

Indenfor de senere år er den såkaldte fastekur også blevet meget populær.

Lotte Juul forklarer om den:

– Fastekuren er sidste skud på stammen og den helt store trend her i januar.

– I fastekuren begrænses spisning til et vindue på 8 timer fx kl. 12-20. Et begrænset tidsrum til spisning nedsætter dit kalorieindtag og skærper dit fokus på hvad du spiser.

– Is, slik og kage indtages normalt efter kl. 20, hvilken fastekurens vindue sætter en stopper for. Faste er derfor kun et middel, på linje med andre slankekure, mens årsagen til vægttab igen er fokus og nedsat kalorieindtag fx pga. færre sødesager, forklarer hun.

Slankekur er ikke vejen frem

Uanset om du overvejer fastekur eller slankekur, bør du dog være klar over én ting:

En simpel, kalorielet kostplan kan være nøjagtigt lige så effektiv for dit vægttab, som en kompliceret og nøje detaljeret slankekur.

Og på den lange bane er det slet sikkert, at slankekure virker.

I et stort studie med 176.000 overvægtige englændere, opgjorde man vægtdata efter en periode på ni år.

Det viste sig, at kun 1 mand ud af 210 mænd og 1 kvinde ud 124 kvinder formåede at opnå og fastholde en normalvægt.

Flere studier viser samme tendens – nemlig at det kun for ganske få procent lykkes at fastholde et vægttab over længere tid.

– Fokus på kuren fordamper over tid. Vi falder tilbage i gamle vaner, og vægten stiger igen. Så slankekur er ikke vejen frem. Faktisk er det usundt for hjertet, når vægten svinger op og ned, som den gør under en slankekur, siger Lotte Juul Madsen.

Her fortæller Lotte Juul om nogle af de mest populære slankekure og deres faldgruber:

Hvad skal jeg gøre for at tabe mig?

Men hvad er det så, vi skal gøre, når vi vejer for meget? Her er Lotte Juul Madsens råd klart.

– Det handler om at have fokus på sundheden frem for tallet på badevægten. Om at lægge en realistisk plan for en sund livsstil. At få nogle sunde vaner i familien og sunde fødevarer i huset og sætte rammer for det usunde, siger hun.

– Det handler om at lægge sig fast på en ændring af mængder, portionsstørrelser og hyppighed. Det er godt at forsøge at slippe de mange tanker, overvejelser eller forhandlinger, du har med dig selv, om for og imod.

Skal jeg spise eller ikke spise dette?

Problemet er ifølge Lotte Juul Madsen ikke lysten eller trangen til at spise, men mere hvordan vi handler på trangen.

– Tanker om mad, fastfood eller kage kan køre rundt i hovedet og vi kan bruge en masse energi på tanker om mad. Skal jeg eller skal jeg ikke spise det? Jo mere vi forsøger at tage kontrollen eller kæmpe med vores trang til spisning, jo større vokser tankerne sig.

– Vi tænker på mad, måler, vejer og har mentale kampe omkring mad inde i hovedet – skal vi spise dit og dat eller slet ikke spise det, forklarer hun.

Lotte Juul Madsen fortæller, at vi ofte får mere og mere lyst til at spise, men at kampene udmatter os og giver os lyst til helt at opgive den sunde livsstil.

– I stedet skal du vælge at gøre det, som du har sat dig for. Tankerne om mad, når de dukker op, kan du prøve at undgå ved fx at skifte scene og tænke på noget helt andet.

6 tips til at flytte dit mentale fokus

Lotte Juul har her seks tips, som du kan bruge til at flytte dit mentale fokus, når trangen til usund mad melder sig.

Lav syv-tabellen i hovedet
Find et drengenavn med hvert eneste bogstav i alfabetet
Gennemgå din sidste ferie. Hvad husker du om landet, byen, hotellet, udflugter, stranden?
Visualiser dit tøjskab og sammensæt fem sæt tøj – bukser, trøje, sko, smykker
Planlæg haven. Hvilke planter skal stå hvor? Hvad skal du købe af; løg, frø, planter, buske?
Gennemgå hele året. Hvem kender du, som har fødselsdag i hver enkelt af årets måneder?

– Dit fokus skal du prøve at få væk fra fristelserne. Du har jo besluttet dig for at leve sundt, så hvorfor tænke mere over det? I starten er det ikke sjovt at motionere, men det var heller ikke sjovt at få børstet tænder som barn.

– Nu tænker du ikke længere over det. Du gør det bare. Det er det punkt, du skal nå hen til. Sunde vaner er ikke noget, du tænker, det er noget, du gør, siger hun.

Guide: Hvad kan og bør jeg spise?

Spis gerne

Spis sparsomt

Fisk og fiskepålæg

Kylling

Grøntsager

Frugt

Bælgfrugter (kikærter, bønner, linser)

Rugbrød og fuldkornsbrød

Kartofler

Fuldkornsris og – pasta

Havregryn

Nødder og mandler

Kød fra firbenede dyr

Forarbejdet kødpålæg, pølser og bacon

Smør, fløde og creme fraiche

Lyse boller og hvedebrød

Hvid pasta og hvide ris

Cornflakes og sukkerristet morgenmad

Færdigretter og fastfood

Sodavand, saftevand og juice

Slik, kage, chips og is

Salt og sukker

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.