Forside > Forskningschef om indopereret svinehjerte i USA: Perspektivet er enormt
Behandling Forskning Patient

Forskningschef om indopereret svinehjerte i USA: Perspektivet er enormt

Danske medier beskriver, at en 57-årig amerikaner har fået indopereret et svinehjerte med succes. Operationen er den første af sin slags i verden. Hjerteforeningens forskningschef vurderer, at behandlingsformen potentielt kan bruges i Danmark i fremtiden.

Tekst aitingsoe - Dato januar 11, 2022

Opdatering 10. marts 2022: “Den omtalte patient i denne artikel, David Bennett, afgik desværre ved døden den 8. marts 2022. Vi bringer derfor her kommentarer fra Hjerteforeningens forskningschef, Gunnars Gislason. Nedenfor kan du fortsat læse den oprindelige artikel i uredigeret form.”

– Det er trist, at David Bennett er gået bort, men vi må aldrig glemme hans store indsats for videnskaben. Det er i sandhed en teknologisk landvinding, at man nu har kunnet prøve den her teknologi af i et menneske, siger Gunnar Gislason.

– Selvom David Bennett nu er afgået ved døden, må jeg sige, at jeg er meget imponeret over, hvor godt det virkede. Det var lidt et levende eksperiment, og nu må man på bedste vis evaluere forløbet, så David Bennetts heltemodige indsats kan inspirere fremadrettet og give håb til også danske hjertepatienter.

– Det kan potentielt have kæmpe betydning for hjerteforskningen i fremtiden, da det peger i retning af, at man kan mere, end hvad vi lige troede var muligt. Jeg er spændt på og optimistisk med hensyn til, hvad fremtiden byder.

Et hjerte fra en genmodificeret gris har nu fundet vej til et menneske. Amerikanske forskere og kirurger udførte fredag således for første gang i verdenshistorien en transplantation, hvor et menneske – en 57-årige amerikaner – fik indopereret et hjerte fra en gris.

Operationen var en succes, oplyser University of Marylands medicinske afdeling mandag.

I Hjerteforeningen siger forskningschef Gunnar Gislason:

– Det er ret stort, at man kan transplantere et svinehjerte til et menneske, og ikke mindst at det fungerer. Perspektivet er enormt.

Vil man kunne bruge behandlingen i Danmark og kan man dermed forvente at blive tilbudt et svinehjerte i fremtiden?

– Vi ser lige nu de første erfaringer med denne behandlingsform, og forskerne vil selvfølgelig følge med i, hvordan patienten kommer til at have det på lidt længere sigt, før man kan sige mere. Men med den viden, jeg har i dag, vil jeg sige, at behandlingen potentielt kan bruges i Danmark engang ude i fremtiden. Det er noget, der giver håb for de mange patienter, som står på en transplantationsliste og måske har en meget svær prognose, hvis ikke de får et nyt hjerte. Det kan godt blive et alternativ, når vi ikke har et menneskehjerte. Helt klart.

Grisen, som lægerne transplanterede et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der producerer et særligt sukkerstof. Lægerne fjernede genet, så det ikke udløste en kraftig immunreaktion, der ville kunne føre til, at hjertet blev afvist. Ifølge Hjerteforeningens forskningschef er det særligt positivt, at kroppen ikke har afstødt hjertet.

– Jeg hæfter mig ved, at lægerne i USA har demonstreret, at dyrehjertet rent faktisk kan overleve i en menneskekrop, uden at hjertet bliver afvist, efter at det er blevet indopereret, siger Gunnar Gislason, der ligesom andre hjerteforskere verden over vil følge udviklingen og erfaringerne på området tæt.

David fik et svinehjerte

Lige nu er verdens øjne dermed rettet mod den 57-årige amerikaner David Bennett fra Maryland, der tidligere ifølge TV 2 er blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

Lægerne overvåger nu David Bennett for at se, hvordan kroppen over tid tager imod svinehjertet.

– Jeg havde valget mellem at dø eller gennemføre denne transplantation. Jeg vil leve. Jeg ved, at det er et skud i tågen, men det er min sidste mulighed, sagde han torsdag, dagen før operationen, ifølge TV 2.

Igennem de seneste måneder har David Bennett opholdt sig i sygesengen og fået hjælp til vejrtrækningen af en respirator. Nytårsaften var der dog godt nyt, da den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, gav en nødgodkendelse af operationen.

– Dette var et banebrydende indgreb, der bringer os et skridt tættere på at løse krisen med mangel på organer. Vi fortsætter med forsigtighed, men vi er optimistiske med hensyn til, at denne operation – den første af sin slags i verden – vil kunne bane vejen for at give en vigtig ny mulighed for patienter i fremtiden, siger Bartley Griffith, der stod for operationen, ifølge TV 2.