Tidligere udgivet i Hjerteliv 2024.
Susanne Mølstrand er heldig at være i live i dag. For godt et år siden fik den 55-årige lægesekretær på Hjertemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital en underlig fornemmelse i sin ene arm. Hun slog det først hen, da følelsen opstod oven på et par dage med træfældning og trillebørskørsel i familiens sommerhus.
Kroppen havde været på hårdt arbejde, og det var formentlig bare en træthedsreaktion. Men da den underlige fornemmelse i et splitsekund ændrede karakter, gik det op for hende, at det var noget ganske andet.
-Lige pludselig får jeg bare et ordentligt lyn i min venstre arm. Helt ud af det blå. Det gør stjerneondt, og jeg ringer til min mand med det samme og siger, der er noget galt. Så får jeg hanket op i mig selv og skynder mig ud til min bil og kører mod hospitalet, siger Susanne.
Hun ved endnu ikke, hvad der er galt, men hvad værre er: Da hun ankommer til hospitalet og lægerne undersøger hende, ved de det heller ikke.
-Jeg giver mig selv lov til at være i det. Der er ting, jeg ikke må gøre mere, og ting jeg skal være varsom med, men det er vilkårene
Susanne Mølstrand, har SCAD
Vi ved slet ikke nok
SCAD er på mange måder et mysterium. Vi ved, at hjertesygdommen skyldes en revne i en ellers rask kranspulsårevæg. Revnen gør, at der danner sig en blodansamling, så årevæggen buler ud og skaber en forsnævring i det rum, hvor blodet skal strømme. Det kan føre til blodpropper i hjertet og er livstruende, hvis man ikke behandles.
Men hvorfor rammer sygdommen primært yngre og midaldrende kvinder? Er SCAD-patienter mere følsomme over for trykændringer end gennemsnittet? Hvorfor opstår SCAD nogle gange i forbindelse med graviditet og fødsel, og andre gange under hårdt fysisk arbejde eller sågar ved yoga med ekstreme hoved- og nakkestillinger? Og er de to ’typer’ SCAD de samme, eller er der forskel?
Det er nogle af de mange ting, vi ikke ved om SCAD i dag. Men værst er nok dette: SCAD udløser fuldstændigt samme symptomer som en blodprop i hjertet.
Og det er et problem, der kan koste liv. Godt 5.500 danskere får hvert år en akut blodprop i hjertet, så hjertelæger landet over er vant til at se patienter med symptomerne. Men SCAD-patienter skal behandles og vejledes anderledes, og hvis sygdommen har ’forklædt’ sig som en blodprop, risikerer vi så ikke at fejldiagnosticere og -behandle?
Forsker i mysteriet
Overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, Lene Holmvang, forklarer:
-Symptomerne på SCAD ligner fuldstændig en blodprop i hjertet, men den underliggende årsag er en anden, fordi patienterne generelt ikke har åreforkalkning. Derfor fylder ’Hvorfor lige mig?’ særligt meget hos SCAD-patienter. Patienterne er chokerede over at have fået det, som mange ser som en livsstilssygdom, fordi mange af dem lever sundt og opfatter sig selv som raske. De er ikke-rygere, normalvægtige og har ikke forhøjet kolesterol, siger hun.
Hun er ved at dykke ned i mysteriet SCAD i sit forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet. Kort fortalt handler projektet om den blodfortyndende behandling, som SCAD-patienter modtager.
-Behandlingen i dag involverer normalt to slags blodfortyndende medicin i 12 måneder efter indlæggelsen, men det er uklart, om den behandling er optimal for SCAD-patienter. Vores forskning undersøger, om en mere moderat og kortvarig blodfortyndende behandling kan reducere forekomsten af akutte blodpropper som følge af SCAD, siger Lene Holmvang og fortsætter:
-Vi håber også, at behandlingen vil reducere nye brud på kranspulsåren, behov for invasive behandlinger, slagtilfælde og blødningskomplikationer hos SCADpatienter.
Symptomer på SCAD
En rift i en kranspulsåre giver samme symptomer som en almindelig blodprop i hjertet. Advarselstegnene er ikke ens for alle. SCAD giver ofte hjertekrampe eller kraftige smerter i brystet. Mange beskriver smerter som stikken i hjertet eller trykken for brystet. Ubehaget kan vare i flere minutter ad gangen. Tegn på en blodprop i hjertet kan også vise sig som:
- Mavesmerter
- Smerter i begge arme
- Smerte i halsen
- Smerte i kæben
Behandling
Tidlig behandling af SCAD kan forebygge eller begrænse skaden på hjertemusklen.
Behandling af blodproppen starter i ambulancen og kan omfatte blodfortyndende medicin, ilt og nitroglycerin for at øge blodtilførsel til kranspulsårer.
Efter ankomst til et hjertecenter eller sygehus kan du bl.a. få tilbudt blodfortyndende medicin som del af din behandling af blodproppen.
Yderligere behandling vil afhænge af, om dit hjerte har taget skade af SCAD.
Genoptræning
Din behandling efter en hjertesygdom som SCAD bør også rumme en plan for genoptræning. Du har ret til at få opsat den, så du kan træne på dit sygehus eller i kommunalt regi. Inden du bliver udskrevet fra hospitalet, kan du med fordel få information om:
- din medicin og risikofaktorer ved lægemidler
- tilbud om fysisk træning
- tilbud om støtte til at klare job og økonomi
- tilbud om psykisk støtte
Vidt forskellige beskeder
Den manglende viden om SCAD går ifølge Lene Holmvang hårdt ud over patienter og det sundhedspersonale, der skal tage sig af dem. Derfor har hun været medforfatter på et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab, der skal udbrede viden om SCAD.
-Vi ved, at SCAD-patienter er forvirrede og frustrerede over, at de rundt omkring i sundhedsvæsenet får vidt forskellig besked om, hvad de må og ikke må, og hvilken medicinsk behandling, de skal have. Derfor håber vi, at holdningspapiret kan være med til at sikre, at patienterne får ensartede beskeder fra alt fagpersonale, de møder på deres vej i sundhedsvæsenet, siger hun.
To ud af hver 100 tilfælde
Problemet med vidt forskellige beskeder kan Susanne Mølstrand også genkende.
-Min første EKG var fin, og derfor troede man først, at der ikke var noget galt. Men for en sikkerheds skyld tog de to troponin-blodprøver, og den var helt gal med den anden – nu tydede det på, jeg havde en blodprop i hjertet. Næste morgen vågnede jeg og havde det virkeligt dårligt, og efter endnu en EKG lå jeg pludselig i en ambulance for fuld udrykning mod Riget. Her stod der et helt akutteam og tog imod mig, og det var først her, man fandt ud af, at der var tale om SCAD. Lægen gik ind i mit hjerte og fortalte mig, at mine kar faktisk var rene, men at jeg til gengæld havde en blødning inde i mit hjerte, som de så meget sjældent. Jeg tror, han sagde i to ud 100 tilfælde. Men at dét skulle jeg være glad for, for de så sjældent SCAD-patienter igen, siger Susanne og tilføjer:
-Men jeg har været heldig at overleve. Hvis jeg ikke var kommet til Riget den formiddag, kunne det være gået helt galt. Der må have været nogen, der har holdt hånden over mig.
Lov til at være i det
I dag er Susanne Mølstrand på vej tilbage på fuld tid på arbejdet. Trætheden kan stadig fylde meget, og hun må ikke overanstrenge sig, men er ved at komme ud på den anden side af den voldsomme oplevelse.
-Jeg giver mig selv lov til at være i det. Der er ting, jeg ikke må gøre mere, og ting jeg skal være varsom med, men det er vilkårene – det slutter man på en eller anden måde fred med. Og selvom der er dage, hvor man kan blive grådlabil, er der heldigvis også dage, hvor man kan klare hele verden.
