Forside > Sommerfuglen i Lars’ hjerte er gået i dvale
Atrieflimren Behandling Forskning

Sommerfuglen i Lars’ hjerte er gået i dvale

Kan mere kalium i dit blod nedsætte risikoen for livstruende rytmeforstyrrelser og død? Det undersøger professor Henning Bundgaard og hans forskerteam på Rigshospitalet i øjeblikket. 1.000 danskere skal gennem studiet, inden resultatet er klart. Men for Lars Jensen har det allerede gjort en mærkbar forskel.

Tekst aitingsoe - Dato juli 7, 2022

Denne artikel omhandler et forskningsprojekt, der øger kaliumniveauet i deltagernes blod under lægeligt opsyn. Hjerteforeningen anbefaler ikke, at du selvmedicinerer med kalium, da kaliumniveauet også kan blive alt for højt. Forhøjet kalium kan over tid være en potentiel risiko for hjertestop og alvorlige rytmeforstyrrelser.

Da brevet dumpede ind ad postkassen, tænkte Lars Jensen ”nå ja, hvorfor ikke?”. Det har han ikke fortrudt i dag.

– Brevet var et tilbud om at deltage i et projekt på Rigshospitalet.

– De ledte efter danskere med hjerteflimmer, som også havde ICD.

– Flimmeren begyndte jeg at opleve omkring 2007, og i 2011-12-stykker fik jeg hjertesvigt og indopereret en ICD, så det passede jo fuldstændigt på mig, fortæller han.

Lars Jensen meldte sig til projektet, og efter en indledende samtale og undersøgelse med blodprøve, hjertekardiogram og ultralydsscanning af hjertet blev hans behandling sat i gang.

Mærkbar forskel på uroen

I løbet af seks uger skulle hans kaliumniveau i blodet øges ved hjælp af kostvejledning og kaliumøgende håndkøbsmedicin.

Målet var at finde ud af, om behandlingen nedsatte hyppigheden og graden af hans hjerterytmeforstyrrelser.

– Allerede en dag eller to efter at jeg var begyndt at tage tre piller om dagen, kunne jeg fornemme en forskel på, hvor urolig kroppen var.

– Der var mærkbar forskel på uroen i løbet af dagen og om aftenen, når pillerne var ”brændt ud”, siger Lars Jensen.

– Normalt kan det godt føles lidt rystende indeni – en slags småsitren.

– Men det blev altså dæmpet. Det var en sjov oplevelse at mærke, hvordan noget så simpelt som håndkøbsmedicin kan have en betydning på ens gåpåmod og den dér følelse af, at det hele virker mere stabilt.

Første studie i verden af sin slags

Studiet er et lodtrækningsforsøg, der undersøger, om målrettet øgning af kalium i blodet kan være med til at nedsætte risikoen for hjerterytmeforstyrrelser og død. Studiet er det første i verden af sin slags og forventes afsluttet inden for ca. to år. Hjerteforeningen har støttet studiet med 2.999.000 kroner.

Moderne fødevarer kan være “medskyldige” i hjertesygdomme

Et team af forskere fra Rigshospitalet med professor og overlæge Henning Bundgaard i spidsen har en simpel teori.

Med knap 3 millioner kroner i støtte fra Hjerteforeningen er forskerteamet kommet godt undervejs i et treårigt studie, der stiller ét essentielt spørgsmål:

Kan øget kaliumniveau i blodet beskytte mod livstruende hjerterytmeforstyrrelser og for tidlig død?

Som Henning Bundgaard fortæller:

– I langt størstedelen af menneskets historie har vi levet af en kost, som har haft et langt større kaliumindhold end den, vi spiser i dag.

– Alle vores organer – og derfor også hjertet – er udviklet under forhold, hvor kaliumindtaget generelt har været højere.

– Moderne processering af fødevarer reducerer kaliumindholdet i den mad, vi spiser, og tilføjer i stedet store mængder af andre salte, bl.a. bordsalt.

– Det har sandsynligvis haft store helbredsmæssige konsekvenser og er nok medvirkende til den øgede udbredelse af hjerte-kar-sygdom, vi har set i nyere tid, siger han.

Kan få global betydning

Henning Bundgaard forklarer, at det er klinisk velkendt, at et lavt kaliumniveau i blodet kan føre til livstruende hjerterytmeforstyrrelser og øge dødeligheden.

Og omvendt: at et kaliumniveau i den højere ende beskytter mod hjerterytmeforstyrrelser.

Derfor er der også store perspektiver i svaret på studiets spørgsmål.

Hvis forskerteamet kan dokumentere, at behandlingen virker, kan det få global betydning for, hvordan vi forebygger og behandler livstruende hjerterytmeforstyrrelser.

Alene i USA lider 5 procent af landets godt 330 millioner indbyggere af en eller anden form for hjerterytmeforstyrrelse.

Og et nyere studie anslår, at hver fjerde amerikaner over 40 år er i risiko for at udvikle det.

– Vi tror på, at effekten vil være tydeligst hos personer, der allerede har et sårbart hjerte.

– Men der er også grund til at tro, at det ikke kun er hjertepatienter, som har gavn af et højere kaliumindtag.

– Også helt raske mennesker kan have gavn af et højere kaliumniveau og potentielt forebygge livstruende hjerterytmeforstyrrelser, siger han.

Der er dog endnu et godt stykke vej til målstregen, forklarer Henning Bundgaard.

– Vi er stadig langt fra at have endelige resultater. Men mange patienter har indtil videre meldt positivt tilbage. Vi får se, slutter han.

Deltagerne i studiet

I alt inkluderes 1.000 ICD-patienter, da denne gruppe har særligt høj risiko for hjerterytmeforstyrrelser. Deltagerne indrulleres via ICD-klinikkerne på Rigshospitalet og Gentofte Hospital. Hvis deres kaliumniveau i blodet er under middel, kan de deltage i studiet.

Der trækkes lod mellem patienter til enten konventionel behandling eller konventionel behandling samt øgning af blodets kaliumniveau gennem kostvejledning, kaliumtilskud og – hvis nødvendigt – medicin, der holder på kalium i kroppen. Behandlingen foregår typisk over seks uger med blodprøvetagning hver anden uge, indtil deltagerens kaliumniveau i blodet er nået op i den høje ende af normalområdet. Herefter overgår deltageren til halvårlig kontrolopfølgning.

Effekten af behandlingen kan aflæses på deltagerens ICD, der regelmæssigt automatisk sender aflæsninger til pacemakerambulatoriet. Her kan man se, præcis hvilke hjerterytmeforstyrrelser der har været i forløbet, og om hyppigheden og graden er nedsat af behandlingen.

Sommerfuglen er forsvundet

Lars Jensen har afsluttet sit behandlingsforløb og er i dag overgået til halvårligt kontroltjek.

For ham har det gjort en forskel at være med i studiet.

– Jeg har fået mere udholdenhed i dagligdagen, siger han.

– Og når jeg skal sove og ligger på venstre side, har jeg været vant til at have en ”fornemmelse” i brystkassen.

– Som en lille sommerfugl, der svæver rundt i mine ribben. Den er ligesom forsvundet igen.

– Det er svært at sige med sikkerhed, om det skyldes behandlingen. Men jeg tror det. Ud fra mit eksempel tror jeg, at deres forsøg bliver en succes.

Du har skabt viden om hjerterytmeforstyrrelser

Vidste du, at du med dine medlemskroner har været med til at skabe den viden, som artiklen her handler om? Det betyder, at du med din støtte til Hjerteforeningen bidrager til at skabe ny viden, der redder liv. Tak, fordi du er med til at gøre en forskel. Støt på hjerteforeningen.dk/stoet