Forside > Tusinder med atrieflimren aner ikke, de har søvnapnø
Atrieflimren Forskning Hverdagen

Tusinder med atrieflimren aner ikke, de har søvnapnø

Mere end hver anden med atrieflimren lider af søvnapnø uden at vide det. En af dem er Morten Brandi, som var træt hele tiden. Nu har han fået mere overskud i hverdagen. Et stort forskningsprojekt, støttet af Hjerteforeningen, skal nu hjælpe flere som Morten.

Tekst madslo - Dato maj 17, 2024

En god nats søvn kan være svær at opnå for mange med hjerte-kar-sygdom.

Ikke mindst for de cirka 140.000 patienter, som lider af atrieflimren i Danmark.

Det skyldes, ifølge ny dansk forskning, at helt op til 56 procent af dem med atrieflimren lider af søvnapnø uden at vide det, da kun 1-2 procent har fået en diagnose.

Og det er skidt, da søvnapnø kan forværre symptomerne og prognosen, forklarer Morten Lamberts, overlæge på Herlev-Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Han har for nylig fået støtte fra Hjerteforeningen til et stort forskningsprojekt om atrieflimren og søvnapnø.

– I dag findes der ikke klare retningslinjer for, hvordan og hvornår man bedst undersøger patienterne for søvnapnø. Derfor skal jeg forske i, om en hjemmeundersøgelse for søvnapnø vil forbedre livskvalitet, øge fysisk aktivitet og nedsætte hyppigheden af atrieflimren, siger han.

 

En verden til forskel

Morten Brandi fik konstateret atrieflimren for tre år siden i maj 2020.

Han var ikke klar over, at han havde søvnapnø, som betyder, at man har pauser i vejrtrækningen under søvn, men lidelsen påvirkede den 56-årige lærers liv voldsomt, uden at han forstod, hvad der var galt.

– Jeg sov generelt rigtig dårligt, så efterhånden blev jeg gradvist mere og mere træt. Til sidst var jeg træt hele tiden i alle de vågne timer. Derfor var jeg nødt til at sove hver eneste dag efter arbejde. Indimellem var jeg også nødt til at sygemelde mig enkelte dage af ren og skær udmattelse. Så lå jeg og sov hele dagen for at indhente noget af den tabte søvn, siger Morten Brandi.

Han blev inviteret med i Morten Lamberts’ pilotprojekt og udfyldte et spørgeskema om sin atrieflimren.

Derefter fik Morten Brandi et måleudstyr med hjem, som registrerede hans søvnperioder og iltoptagelse.

Undersøgelsen viste, at han havde søvnapnø. Straks efter fik han en CPAP-maskine med hjem, som han skulle sove med om natten.

– Det gjorde en verden til forskel. Masken betød, at jeg kom ned i den dybere søvn. Diagnosen og behandlingen har givet mig det nødvendige overskud i hverdagen og en opmærksomhed omkring søvnapnø, og hvad det er. Så jeg har fået en meget bedre livskvalitet, siger Morten Brandi.

Kender ikke årsagen

Hvorfor Morten Brandi og andre, som lider af atrieflimren, får søvnapnø, ved man i mange tilfælde ikke.

Men Morten Lamberts peger på, at der for alle hjerte-kar-patienter kan være en sammenhæng mellem udviklingen af søvnapnø og risikofaktorer som overvægt, rygning, overforbrug af alkohol eller for lidt motion.

For nogle enkelte kan der også være tale om noget anatomisk dvs. forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen eller den bløde gane.

– Hvis en hjemmetest for søvnapnø kan finde personer, som skal behandles, og dermed give en bedre livskvalitet og færre symptomer, så kan min forskning gøre livet lettere og mere trygt for patienter med atrieflimren, siger Morten Lamberts.