Helseindustrien, reklamer, magasiner og de sociale medier sælger, fremhæver og direkte hylder både fødevarer, vitaminer og mineraler, planteekstrakter og naturlægemidler som gode til at booste dit immunforsvar.
Men der er mange gode grunde til at være skeptisk, når det kommer til fødevarer, der kan booste dit immunforsvar. Immunforsvaret er desværre ikke som en muskel, man bare kan træne, siger ernæringsfaglig seniorkonsulent Natasha Selberg fra Hjerteforeningen.
Hun forklarer, at immunsystemet ikke er én enkelt komponent, man kan styrke, men et helt system og i øvrigt et meget komplekst system.
– Man kan ikke bare tilføre en masse ekstra vitaminer og mineraler, og ad den vej gøre det stærkere.
Ingen mirakelkur
Der er klar sammenhæng med høj alkoholindtagelse og risiko for hjertesvigt. Denne hjertesvigtsdiagnose kaldes ”alkohol kardiomyopati”. Hvorvidt mennesker med hjertesvigt generelt skal undgå eller have en lavere grænse for alkohol end de generelle anbefalinger, er noget uklart. Der er meget få undersøgelser på området.
Sundhedsstyrelsens anbefaling bør altid overholdes. Det vil sige at det anbefales at alle voksne over 18 år drikker højst 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande samme dag. Det gælder både mænd og kvinder.
Ved svært hjertesvigt, hvor hjertets pumpekraft (EF) er meget nedsat, og hjertet er svækket, må alkohol begrænses yderligere. Alkohol gavner ikke et svækket hjerte.
Dyrestudier har ifølge Natasha Selberg vist, at vitaminer og mineraler som zink, jern, folsyre, vitamin A, B6, C og E kan øge immunresponset.
– Dette er dog ikke set hos mennesker. Og man ved ikke, hvordan de enkelte komponenter øger immunresponset og heller ikke nødvendigvis, om det kan ske i en sådan grad, at det giver dig større chance for at bekæmpe infektioner og sygdomme. Der findes desværre ingen mirakelkur. Hvis du har en decideret mangeltilstand med hensyn til vitaminer og mineraler, som er konstateret hos din læge, kan dit immunforsvar svækkes. Hvis du spiser sundt og varieret, vil du generelt få de vitaminer og mineraler, du har behov for, siger Natasha Selberg.
Hun påpeger, at din generelle livsstil, men ikke enkelte fødevarer, kan påvirke immunsystemet. Så det bedste råd er at spise efter de hjertesunde kostråd.
– Det betyder masser af frugt og grønt – gerne også det grove – bælgfrugter, fuldkorn, nødder og kerner. Skift det røde kød ud med fjerkræ, fisk og skaldyr, og skær ned på salt, sukker og alkohol.
8 gode råd om immunforsvaret
Vil du ”styrke” dit immunsystem yderligere, og dermed sikre at systemet har de bedste betingelser for at gøre sit arbejde, så følg disse 8 gode råd:
- Lad dig ikke narre af helseindustriens marketing – C-vitamin kan ikke værne dig mod corona. Drik ingefærshots, hvis du synes, det smager godt, men ikke for at booste immunforsvaret.
- Spis hjertesundt. Læs mere her på hjerteforeningen.dk
- Få nok søvn – syv-otte timer hver nat (her er der i øvrigt god evidens for, at immunforsvaret svækkes, hvis man sover for lidt), men man kan ikke sove ekstra og dermed få et endnu bedre immunforsvar.
- Bevæg dig – gå ture i den friske luft, lav øvelser på stuegulvet eller leg i naturen.
- Lad være med at ryge.
- Drik alkohol i moderate mængder.
- Gør nogle gode ting, i disse tider, som afstresser – pas på dit mentale helbred.
- Håndvask, håndvask, håndvask – husk at vaske hænder, og hold afstand!
Mangler du inspiration til madlavningen?
Gør madlavningen lidt nemmere og få tilsendt hjertesunde opskrifter hver uge – udarbejdet i samarbejde med Hjerteforeningens diætist.
- Du får opskrifter til alle dagens måltider.
- Du får opskrifter med sæsonaktuelle råvarer.
- Du får et opskriftshæfte i gave, når du skriver dig op i dag!
Opskrifter hver uge
Tilmeld dig og få opskrifter allerede i dag.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.