Forside > Klar til fest? 3 opskrifter med fuldkorn, som dine gæster vil elske (+ 4 gode råd) 
Forebyggelse Gode råd Spis hjertesundt

Klar til fest? 3 opskrifter med fuldkorn, som dine gæster vil elske (+ 4 gode råd) 

Med få, simple greb kan du både spise hjertesundt og gå ombord i det lækre måltid med venner og familie. Hjerteforeningens diætist er klar med lækre opskrifter og sine bedste råd.

Et godt aftensmadsmåltid – ikke mindst når du har inviteret gæster – handler om, at du bruger grøntsagernes smukke farver som pynt og krydrer måltidet med fuldkorn og sund fornuft.  

Sådan siger diætist Lotte Juul, der ikke ser nogen grund til at gå på kompromis med smagen og udvalget på middagsbordet. Især ikke når du skal have gæster. 

Det kræver faktisk meget lidt at træffe sunde valg uden at gå på kompromis med den gode smag

I denne uge er Hjerteforeningen med til at markere Aftensmadsugen som en del af Fuldkornspartnerskabet, der arbejder for, at vi danskere skal spise mere fuldkorn. 

– Det kræver faktisk meget lidt at træffe sunde valg uden at gå på kompromis med den gode smag, siger Lotte Juul og peger bl.a. også på, hvordan fuldkorn bliver en del af jeres fælles måltid. 

Nedenfor har hun samlet nogle gode råd til dit eget hjertesunde middagsselskab.  

4 gode råd til fuldkorn i aftensmaden

Fuldkorn og et sundt hjerte går hånd i hånd. Du får her vores fire gode råd.

  1. Vælg fuldkorn først. Vælg fuldkorn når du handler ind til din aftensmad. Gå efter de orange fuldkornslogo på pakken.
  2. Byt om på tallerken. Byt de hvide ris, den lyse pasta og nudler ud med fuldkorn i form af brune ris, fuldkornspasta og fuldkornsnudler. Lad mængden af fuldkorn til svare mængden af grønt på tallerken.
  3. Pynt bordet med smukke, farverige salater. Du kan pynte bordet med efterårets grønkål blandet med sprøde æbler, perlebyg og granatæblekerner eller lave en rødkålssalat med mandler, appelsin og ristet rugbrødsknas. Det er både smukt, sundt og indbydende. Du kan også lave pastasalater med fuldkornspasta, salater med fuldkornsbulgur eller rugbrødscroutoner. Det frister og fylder din tallerken op med hjertesundhed.
  4. Det gode grove fuldkorn give en sund base til måltidet. Et flot fuldkornsbrød serveret på et træbræt er smukt på bordet eller en lidt ristet rugbrød til suppen er også knasende sprødt og lækkert tilbehør.

 

Fuldkorn er en god vej til hjertesundhed 

Fuldkorn er godt for din sundhed og gavnligt for hjertet. Fuldkornets gavnlige virkning er bl.a. at det sænker kolesteroltallet og hermed nedsætter risiko for åreforkalkning. Giver mæthed og forebygger overvægt, som kan føre til hjerte-kar-sygdom 

Hjerteforeningen er med i Fuldkornspartnerskabet, som arbejder for, vi bl.a. derfor spiser mere fuldkorn. 

Fuldkornspartnerskabets vision er at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Fuldkornspartnerskabets mission er at øge tilgængeligheden af fuldkornsprodukter og udbrede kendskabet til fuldkornets gavnlige virkning.  

Fuldkornspartnerskabets målrettede arbejde har ført til, at 69 % af alle danskerne kender fuldkornslogoet, og ud af dem siger 80%, at de også handler efter logoet.