Ernæringsfaglig chefkonsulent Natasha Selberg anbefaler, at man spiser efter de officielle kostråd, som lyder: spis frugt og mange grøntsager, spis mere fisk, vælg fuldkorn, vælg magert kød og kødpålæg, spis mindre mættet fedt, vælg magre mejeriprodukter, drik vand, spis mindre sukker, og spis mad med mindre salt.
Gør man det, kan man sagtens supplere med superfoods, som kan bidrage med lidt – måske kærkommen – variation til menuen og nyt til smagsløgene.
Hvis du vil udvide ingredienslisten i køkkenet og have nye hjertevenlige smagsoplevelser med superfoods, så læs med her:
Chiafrø
Små frø fra en blomsterplante af myntefamilien, der vokser i Mexico og Guatemala. De er især rige på n-3 fedtsyrer, som nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom. Chiafrø indeholder dog også en del n-6 fedtsyrer, som ifølge nogle studier ligefrem kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Derfor, som med så meget andet: Alt med måde.
Chiafrø har også et højt indhold af kostfibre, nemlig 34 gram kostfibre pr. 100 gram chiafrø. Da chiafrø udvider sig mange gange, når de kommer i kontakt med vand, holder de maven mæt i længere tid. Drys dem på yoghurten eller brug dem i grød.
Hampefrø
Hampefrø kommer fra hampplanten, som rigtigt nok er samme art, som marihuana kommer fra. Hamp er længe blevet brugt til forskellige ting som reb, tøj og endda papir, men har senest fået opmærksomhed på grund af sit høje indhold af essentielle fedtsyrer, ligesom chiafrø. Hampefrø kan som chia drysses på morgenmaden.
Kakaonibs
Små sprøde, soltørrede stykker af kakaobønner fra kakaofrugten. Disse stykker kakaobønner bliver normalt malet fint til kakaopulver, men bliver her bevaret som kakaonibs, der især er lækre på havregrød, i brød og boller eller kan nydes som de er sammen med en håndfuld mandler og rosiner.
Kakaobønnen indeholder de opkvikkende stoffer koffein og theobromin, men også antioxidanter, herunder flavonoider, da de synes at styrke immunsystemet og beskytte kredsløbet. Der mangler dog sikker videnskabelig dokumentation på området.
Mørk chokolade med mindst 70% kakaoindhold har ligeledes belæg for at nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom.
Quinoa
De små runde frø dyrkes i landene omkring Andesbjergene i Sydamerika og indeholder modsat korn og ris en del af det hjertevenlige umættede fedt – både enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer, der er gavnlige for blodets indhold af det gode HDL-kolesterol. Frøene er desuden rige på vandopløselige kostfibre, som sænker mængden af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Quinoa indeholder også gode antioxidanter, der beskytter imod åreforkalkning og blodpropper. Endelig påvirker quinoa blodsukkeret i mindre grad end andre stivelsesrige fødevarer. Årsagen er kombinationen af fibre, fedt og proteiner af høj biologisk værdi, som gør, at blodsukkeret stiger langsommere.
Quinoa skal koges før brug og kan puttes i brød og andet bagværk, blandes i havregrøden, bruges afkølet i salater eller erstatte fx ris og pasta i aftensmaden.
Tang
Tang har et højt indhold af en række vitaminer og mineraler – fx jern – og er rig på n-3 fedtsyrer. Desuden har tang den såkaldte umamismag, der giver maden fylde og kan betyde, at vi behøver mindre salt i maden til glæde for blodtrykket. Tang har få kalorier og et højt indhold af fibre, men vi spiser det ofte i meget små mængder, så det kan ikke erstatte andre fiberholdige fødevarer som grove grønsager og fuldkornsholdige fødevarer.
Vær opmærksom på, at nogle tangarter kan indeholde stort indhold af arsen og cadmium, der er sundhedsskadeligt.
Tang kan spises rå, kogt, bagt, ristet, tørret, granuleret eller stegt.
De fleste produkter kan købes i velassorterede supermarkeder og i helsekostbutikker.
Mangler du inspiration til madlavningen?
Gør madlavningen lidt nemmere og få tilsendt hjertesunde opskrifter hver uge – udarbejdet i samarbejde med Hjerteforeningens diætist.
- Du får opskrifter til alle dagens måltider.
- Du får opskrifter med sæsonaktuelle råvarer.
- Du får et opskriftshæfte i gave, når du skriver dig op i dag!
Opskrifter hver uge
Tilmeld dig og få opskrifter allerede i dag.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.