Samme situation gælder for de 8.573 danskere, der hvert år bliver ramt af en akut blodprop i hjertet. Mange af dem kontakter lægevagten forinden, men heller ikke her er der systematisk viden om særlige kendetegn, som vi bør være opmærksomme på, forklarer professoren.
– Vi husker alle, hvordan skuespilleren Marlon Brando i sin rolle som gangster-konge falder om med en blodprop i hjeret, da han leger med sit barnebarn i haven i filmklassikeren ”The Godfather”. Men en blodprop i filmens verden er meget mere dramatisk end i virkeligheden. Netop derfor mener mange, at deres symptomer er for små til at være en rigtig blodprop, siger Christian Torp-Pedersen.
Projektet løber over de næste fire år. Til den tid forventer Christian Torp-Pedersen at finde frem til helt særlige kendetegn. Tegn, som kan opstå i ugerne op til, at personen bliver ramt af et hjertestop eller en blodprop i hjertet.
– Kan vi blive klogere på disse advarselstegn, er vi i stand til at klæde sundheds-personalet bedre på til at give patienterne den rette livreddende hjælp. I dag risikerer vi, at personalet ignorerer advarselstegn, fordi de ikke ved bedre, siger han.
Politisk fokus på afstande
I sin bevilling fra Hjerteforeningen kortlægger Christian Torp-Pedersen sammen med andre forskere også, hvad afstanden betyder for behandlingen af akut hjertesygdom, som kræver en ambulance med udrykning. Qua opgørelser fra 80.000 ambulancekørsler i Region Nordjylland vil han undersøge, hvor hurtigt det skal gå med ambulancen, når en person bliver ramt af akut hjertesygdom, og hvordan det går disse patienter inden for de første 30 dage.
– Fra politisk side er der stort fokus på afstande mellem hospitaler og ikke mindst på, om sundhed forringes, når små sygehuse lukker, og borgerne får længere til et sygehus. Min tese er, at tiden ikke betyder så meget længere. Vi burde i stedet kigge på kvaliteten af behandlingen inden for akutområdet. Her kan vi virkelig vinde noget, siger Christian Torp-Pedersen.
Ventetider under lup
Også ventetider på akuttelefonen 1813 kommer under forskerens lup i en ny undersøgelse.
– Der har været meget fokus på ventetider på 1813 i København især med enkeltsager i medierne, hvor mistanken er rejst. Men der er endnu ingen undersøgelser af, om ventetiden hos lægevagten betyder noget for, om patienterne overlever og for deres hjertesygdom, siger han.
Christian Torp-Pedersen forventer at have resultater klar i 2021 blandt andet med svar på, om flere vil opsøge en læge, hvis de kender særlige advarselssymptomer før et hjertestop.
FAKTA om projektet
Undersøgelsen omfatter tre ph.d.-studier. Det første studie undersøger, om der er særlige advarsler før et hjertestop og en blodprop i hjertet. Det andet studie undersøger, hvad lange afstande betyder, når sygdom og ulykker kræver en ambulance med udrykning. Det tredje studie afdækker, hvad ventetiden på akuttelefonen 1813 betyder. Koster ventetiden til lægevagten fx liv?
Undersøgelsen bruger data fra en række sundhedsregistre fra Region Nordjylland og Region Hovedstaden samt interviews og spørgeskemaundersøgelser med patienter, der har overlevet et hjertestop.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
