Forside > Ny app vil afsløre hjerteflimmer
Behandling Hverdagen

Ny app vil afsløre hjerteflimmer

Gennem en app på mobiltelefonen eller et ur kan du måle din puls, følge din hjerterytme og få en EKG-måling. Selvmåling er noget, som mange hjertepatienter allerede gør, og det har et stort potentiale, men et godt liv med sit hjerte er mere end et tal, mener Hjerteforeningen.

Han håber, at de nye digitale løsninger gør hjertelægerne i stand til at opspore hjertesygdomme tidligere, end de kan i dag.

I dag kan det fx være svært at opdage atrieflimren, da nogle oplever et anfald hver tredje måned eller sjældnere, og en Holter-monitor (et apparat, der sættes på dit bryst med elektroder – apparatet registrerer alle hjerteslag i op til to døgn, red.) fanger ikke altid anfaldene.

Uden behandling har patienterne dermed en øget risiko for at blive ramt af en blodprop i hjernen, forklarer Niels Tønder.

De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) sagde for et år siden god for, at det nyeste Apple Watch kan godkendes til at registrere et EKG. Men brugen af nye digitale løsninger kan gå for vidt og skal bruges med omtanke, advarer han.

– Selvmåling skal give værdi for de enkelte patienter og hjælpe dem i deres kontakt med sundhedsvæsenet. Det er meget individuelt, hvem der har gavn af at overvåge sin hjerterytme derhjemme. Derfor taler jeg altid med mine patienter om, om de er trygge ved at modtage al den information, og om de kan håndtere det ansvar, der følger med, siger Niels Tønder.

Claus Cramer-Petersen er ingeniør og ansat i Nordic Health Lab, som med base på Nordsjællands Hospital kigger på morgen-dagens sundhedsløsninger.

Sammen med Niels Tønder skal han blandt andet være med til at undersøge, om teknologien bag Assemble Heart-appen bliver et værktøj, som lægerne og patienterne kan bruge.

– Vores rolle er at være bindeled mellem appens teknologi og de udfordringer, hjertelægerne har med at bruge den. Målet er at gøre patientrejsen nemmere for både dem, der har en hjertediagnose, og dem, som endnu ikke er ramt af en hjertesygdom. Længere ude i fremtiden, håber vi, ved hjælp af kunstig intelligens, at det vil være muligt, at appen kan forudsige blodpropper og hjertestop, siger Claus Cramer-Petersen.

Registrerer anfald, mens det sker

Til oktober går virksomheden Assemble i luften med et pilotforsøg, hvor alle kan deltage, uanset om man deltager i Nordic Health Lab-studiet eller ej, fortæller Morten Svendsen, direktør i Assemble.

– Vi håber, at folk vil deltage i udviklingen af værktøjet ved at downloade appen. I første omgang giver folk blot adgang til, at vi i samarbejde med lægerne på Nordsjællands Hospital kan indsamle data. Data bruger vi til at bygge en algoritme op, så vi bliver i stand til at forudsige en diagnose som atrieflimren, siger Morten Svendsen.

Fordelen ved appen er, at den overvåger personens hjerte i realtid. Det har en ekstrem værdi at registrere atrieflimren, mens det sker. Det er meget bedre end at få et tjek på hospitalet, fordi man har mærket ubehag. I den situation er det jo ikke sikkert, at man kan registrere noget unormalt, forklarer han.

– Vores opgave er at analysere alle de mange data. Vi kan se data over en længere periode og kan på den baggrund præsentere lægerne for et bearbejdet materiale. Vi overlader det ikke til personen – eller patienten – selv at skulle stille en eventuel diagnose med den utryghed, det medfører. Hvis vi opdager noget, der ser alvorligt ud, kontakter vi personen og opfordrer vedkommende til at opsøge sin læge, siger Morten Svendsen.

 

Ikke kun tal og målinger

Hjerteforeningens rådgivning får ofte henvendelser fra patienter og pårørende, som søger viden og råd om de forskellige sundhedsapps, der findes på markedet. Fysioterapeut Dorthe H. Kjærgaard-Jensen glæder sig over udviklingen inden for området og de muligheder, som teknologien giver patienterne.

– Det gode ved eksempelvis et ur er, at du tager det på alligevel. Det virker ikke sygeliggørende at have det på. Atrieflimren kan være angstprovokerende, og sygdommen kan fylde meget hos mange, da de ikke ved, hvornår det næste anfald kommer, siger hun.

Men Dorthe H. Kjærgaard-Jensen advarer også om, at patienterne overvåger sig selv for meget. Det kan skabe unødig bekymring hos nogle.

Et ur kan være med til at trigge tanken om hjertesygdom. Jeg taler jævnligt med folk, som overvåger sig selv, ikke bare til træning, men i alle aspekter af livet. Det er her, man skal overveje om hjertesygdommen fylder for meget, og om man er endt i en uhensigtsmæssig helbredsovervågning, siger hun.

Hun anbefaler, at man spørger sig selv: Hvad er formålet med at overvåge mig selv, og hvad får jegud af det?

– Et godt hjerteliv kan ikke gøres op i tal og målinger. Det er stadig vigtigt at mærke efter på din krop, hvordan du har det, og reagere ud fra det. Et helt lavpraktisk råd til hjertepatienter er at have en fast motionsrutine. Hvis du pludselig ikke kan gennemføre din normale rutine eller oplever, at du bliver meget mere forpustet end vanligt, bør du kontakte din læge, siger hun.

Gør det lettere at være patient

Hvad er patienternes holdning til personligt tilpassede løsninger, og hvordan kan en ny sundhedsteknologi tages i brug i det danske sundhedsvæsen?

Det har to studerende fra DTU undersøgt i et netop afsluttet speciale. Marianna Tzachsan og Eva Andreakou interviewede fem patienter med anfaldsvis atrieflimren, syv borgere og tre hjertelæger fra Nordsjællands Hospital samt en praktiserende læge for at kortlægge fremtiden for personlig sundhedsteknologi herhjemme.

– Hvis apps bliver en integreret del af det danske sundhedsvæsen, vil patienterne gerne engagere sig i deres hjertesygdom ved at bruge dem, så alting ikke er overladt til lægerne. Med en app får de et indtryk af, hvordan deres hjerte har det og ikke kun en fornemmelse. Men de har stadig brug for at forstå, hvordan de har det, og mærke deres hjerte. Derfor kan teknologien være et hjælpemiddel, de kan tage i brug, men det kan ikke stå alene i behandlingen, siger Marianna Tzachsan og Eva Andreakou, der har studeret tre år på DTU i København.

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)