Forside > Din guide til vinterbadning: Gode råd, viden og tips til dit kolde gys
Gode råd

Din guide til vinterbadning: Gode råd, viden og tips til dit kolde gys

Vi danskere er vilde med vinterbadning, og bader om vinteren som aldrig før. Her har vi samlet viden, nyttige tips og en masse gode huskeråd til dig, der gerne vil prøve kræfter med det iskolde gys.

Tekst madslo - Dato februar 27, 2017

UUUUHHHHHH!!!

Hvad i alverden tænkte du dog på?

Hvem ved sine fulde fem ville dog kigge ud på den dybfrosne forhave eller snedyngerne i indkørslen, og tænke: ‘Det ligner et rigtigt godt tidspunkt at smide tøjet på og få kastet mig ud i havets bølger.’

Ja, det ville du åbenbart.

Og hvis du ellers overhovedet kan samle tankerne midt i dit kolde vinterbadegys, kan du måske få varmen ved at tænke på alle de andre danskere, der har fået samme tossede idé som dig.

For iskold vinterbadning er blevet hot.

Og medlemmerne strømmer til vinterbaderklubberne.

I Danmark findes der over 100 klubber for vinterbadere med over 38.000 medlemmer.

Herudover kommer der også de mange vinterbadere, som i dag hopper i bølgen blå, uden at være tilknyttet en klub.

Hvorfor er vinterbadning godt?

Og hvad får du som vinterbader så ud af din skøre idé? Faktisk en del, viser det sig.

Fx udløser en iskold dukkert en række stoffer i kroppen, som kan være gode for dit helbred. Her er nogle af dem:

  • Dopamin. Et stof, som spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik, opmærksomhed, læring og motivation.
  • Adrenalin og noradrenalin. Stresshormon, blandt andet er med til at øge puls, blodtryk og blodgennemstrømning af muskulaturen. Øger også nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv.
  • Kortisol. Stresshormon, der er med til at sende blod til muskler og væk fra fx fordøjelse og hjerne. Virker i hele kroppen og forbereder kroppen på ‘kamp’.
  • Serotonin. Har at gøre med ting som hukommelse, sindstilstand (depression) og sexlyst. Serotonin er et signalstof, der produceres i hjernestammen.

Vinterbadning er også en slags ‘motion’ for dine blodkar.

Når du tager en dukkert i koldt vand, får din krop et kuldechok. Når det sker, begynder du automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere.

Blodkarrene i dine fingre, arme og ben trækker sig sammen, og blodet løber mod dine indre organer. Blandt andet mod dit hjerte, der begynder at slå hurtigere, og får dit blodtryk til at stige en smule.

Når du går op af vandet og begynder at få varmen igen, strømmer blodet igen ud til dine fingre, arme og ben.

Det er blodkarrene, der åbner sig igen, mens den varme fornemmelse spreder sig i din krop.

– Man har også målt blodtrykket hos nogle vinterbadere, og registreret, at det faldt hen over en sæson. Måske skyldes det den hurtige sammentrækning og udvidelse af blodkarrene ved kuldechokket, har speciallæge i anæstesiologi på Rigshospitalet, Teit Mantoni, tidligere udtalt til en artikel om vinterbadning i Hjerteforeningens medlemsblad, Hjerteliv.

Er vinterbadning sundt?

Måske. Med en tyk streg under ordet. For vi ved det ikke med sikkerhed.

Der findes forskning, undersøgelser og hypoteser på området, som tyder på det, men man kan faktisk ikke sige entydigt, at vinterbadning er sundt for dig.

Man ved, at du får sat gang i hele dit immunsystem, når du hopper i iskoldt vand, og en epidemiologisk undersøgelse har vist, at vinterbadning formentlig beskytter dig mod øvre luftvejssygdomme.

I undersøgelsen faldt hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som fx forkølelse og halsbetændelse med 40 procent hos vinterbadere.

En anden undersøgelse har peget på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2-diabetes, og der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for dit kredsløb.

Det sociale element i at vinterbade med andre er bestemt heller ikke tosset for dit psykiske velvære, og som ekstra bonus fryser vinterbadere heller ikke nær så meget som andre, når de er ude i det kolde vejr.

Men forskningen på området er stadig relativt sparsom, og der er fortsat mange elementer om kroppens reaktion på vinterbadning, som ikke er ordentligt udforskede endnu.

Derfor har videnskaben ikke endnu et krystalklart svar på, om vinterbadning er sundt for dig.

Huskeliste til din vinterbadning

Her er ni ting, der er gode at huske, når du skal vinterbade:

  1. En tyk badekåbe eller badeponcho. Din krop skal varmes hurtigt op, når du forlader vandet.
  2. Et godt badehåndklæde. Vælg et stort håndklæde, der dækker hele kroppen.
  3. En badehætte. Du mister op mod 70 procent af din kropsvarme gennem afkøling af hovedet.
  4. Handsker. Blodet flygter fra dine fingre, når du tager en iskold dukkert. Og du kan skære dig på skarp is. Ingen af delene føles særligt rart. Et par gode neoprenhandsker bliver du derfor glad for.
  5. Gode badesko. Neoprenbadesko holder den værste kulde fra fødderne og sikrer, at du står bedre fast på badetrappen.
  6. En fodmåtte. Det kan være iskoldt for fusserne at klæde om i det fri.
  7. Det rigtige badetøj (hvis du ikke bader med måsen bar). Bruger du badetøj, når du vinterbader, så vælg noget, der suger så lidt vand som muligt eller sidder tæt til kroppen.
  8. Ørepropper eller vat. Iskoldt vand i ørerne kan give dig hovedpine eller gøre dig svimmel. Det kan undgås, hvis du bruger ørepropper eller vat.
  9. En kop varm kaffe eller the. Når du har overlevet dukkerten, er det med at få varmen igen. Din indre varme kommer hurtigere tilbage, hvis du har taget en kop varm the eller kaffe med hjemmefra. Og så er det hyggeligt.

Kan du vinterbade, hvis du har hjertesygdom?

Danskere med hjerte-kar-sygdom – kan de bade om vinteren?

Ja det kan de faktisk, forklarer Hjerteforeningens fysioterapeut, Ditte Harck.

– Har du en hjerte-kar-sygdom kan du som udgangspunkt godt vinterbade. Der er dog visse forbehold ved særlige hjerte-kar-sygdomme, forklarer hun.

Ditte Harck anbefaler derfor, at du, hvis du har en hjerte-kar-sygdom, tager en snak med hjertelægen eller din egen læge om vinterbadning, før du hopper ud i det, og aldrig bader alene.

Ifølge fysioterapeuten er det også vigtigt, at du langsomt vænner kroppen til vinterbadning.

Det betyder, at du skal starte op så tidligt som muligt på året.

– En vigtig pointe er, at mennesker med hjerte-kar-sygdom ikke skal starte med at vinterbade om vinteren, men starte om efteråret, så kroppen vænner sig til det kolde vand og de reaktioner, det giver, forklarer Ditte Harck.

4 gode råd (og en advarsel) til nye vinterbadere

Der kan siges og siges og skrives meget om vinterbadning, som du kan se.

Så tillykke med at være nået (næsten) hele vejen igennem artiklen.

Måske har du selv fået mod på at prøve det kolde gys?

I så fald har Ditte Harck her fire gode råd til dig.

  1. Start langsomt op. Begynd sidst på året så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand. Gå roligt ud den første gang og ophold dig i maksimum ét minut i vandet.
  2. Følg baderådene. Kend stedet hvor du hopper i og strømforholdene samt sørg for at være et sted, hvor det er let at komme op fx ved hjælp af en god og stabil stige.
  3. Få en badeven. Det er for farligt at vinterbade alene. Du kan få krampe i benene og opleve at blive svimmel, fordi blodkarrene i hjernen trækker sig sammen og blodtilførslen i hjernen falder ved mødet med det kolde vand.
  4. Find en klub. Vinterbadeforeningen i Danmark tæller i øjeblikket over 21.000 vinterbadere fordelt på 83 klubber og laug over hele landet. Find en oversigt over klubber på www.vinterbader.com.

 

Og til sidst en advarsel. Undgå vinterbadning, hvis du lider af følgende hjerte-kar-sygdomme:

  • Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris)
  • Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
  • Ubehandlet forhøjet blodtryk

 

Er du i tvivl? Så kontakt din læge.

God fornøjelse i bølgerne.