Sådan rejser du sikkert i højderne, hvis du har hjertesygdom

Er det farligt at flyve? Hvad hvis jeg bliver syg under min rejse? Hvad er en forhåndsgodkendelse?

Hvis du eller én af dine nærmeste har en hjertesygdom, kan der hurtigt opstå tvivl, når rejsen skal planlægges. Herunder giver Hjerteforeningens rådgivere dig gode råd og svar på en række typiske spørgsmål om hvordan du rejser sikkert, når du har hjertesygdom.

I tvivl før du skal rejse? Få svar på Hjertelinjen

Må jeg flyve?

Flyrejser er som regel ikke et problem, selvom iltniveauet i kabinen er en lille smule lavere. Oplever du en forværring i dine symptomer, fx i form af øget åndenød eller nylig vægtstigning, bør du søge læge.

Er det første gang, du skal afsted efter din hjerte-kar-sygdom og bekymrer du dig om flyturen, kan det være en god idé at undgå lange oversøiske flyrejser. Tænk også i alternative måder at rejser på fx tog eller bud, så du ikke begrænser din måde at rejse på.

Da ilttrykket i lungerne nedsættes væsentligt under en flyvning, kan nogle passagerer få behov for ekstra ilt undervejs. Dette gælder særligt rejsende med lunge-, hjerte- og/eller vejrtrækningsproblemer. Derfor skal passagerer, som har en sygdom, der med sandsynlighed kan nødvendiggøre ekstra ilttilførsel under flyvningen, selv medbringe ilt til både ud- og hjemrejsen.

Hvorfor kan jeg få problemer med vejrtrækningen under en flyrejse?

Moderne rutefly flyver så højt, at det er nødvendigt med en trykkabine, som holder trykket i kabinen så højt, at raske mennesker ikke oplever åndenød. Men trykket i kabinen er ikke som ved jordoverfladen. Trykket er oftest svarende til at man befinder sig i 2.500 meters højde. I denne højde er trykket så lavt, at det ved jordoverfladen svarer til at skulle trække vejret i luft med et iltindhold på 15 % mod de normale 21 % ved jordoverfladen.

Det kan påvirke personer, der har nedsat iltindhold i blodet som følge af sygdom.

Læs mere Få flere råd til at rejse sikkert med hjertesygdom

Er det farligt at gå i bjerge, hvis man har en hjertesygdom?

Jo højere højder, du bevæger dig i, jo lavere ilttryk. Har du hjertesvigt og tendens til åndenød, når du fx går op ad trapper eller cykler, vil du kunne opleve en symptomforværring. Og er du uvant med at gå i bjerge, er det en god idé at træne, inden du tager afsted. Men oplever du ingen problemer med fysikken i din hverdag, kan du godt gå i bjerge. Vær realistisk omkring din tur og planlæg den før du tager hjemmefra. Vend det evt. med din læge, hvis du er i tvivl i forhold til dit hjerte.

Hvor får man højdesyge?

Allerede ved ophold i højder på mellem 2.200 og 2.500 meter over havets overflade (mange skisportssteder) vil cirka 20 procent få lettere symptomer på højdesyge. Det kan fx være åndenød, en let hovedpine eller blive mere og lettere forpustet.

Risikoen for at få højdesyge er genetisk betinget. Det handler således ikke om at være i god form for at undgå højdesyge (det er dog altid en god idé at være i god fysisk form inden bjergvandringer). Risikosen for højdesyge er også direkte påvirket af opstigningshastigheden, samt af den tid man forbliver i den aktuelle højde. Der er dog reel risiko for højdesyge ved rejser i for eksempel Nepal og Andesbjergene med typiske højder på 3.000 – 4.000 meter.

Hvorfor og hvordan får man højdesyge?

Højdesyge kan opstå, når man begiver sig for hurtigt op i højderne, fx op ad et bjerg. Den generelle anbefaling er at man højst bevæger sig 600 højdemeter op om dagen – og indimellem forbliver i den nye højde et døgns tid. Det handler om at akklimatisere kroppen, dvs. tilvænne kroppen til den tyndere luft.

Højdesyge kan altså opstå, når man begiver sig fra en given højde relativt hurtigt op i en ny, større højde og forbliver i denne nye højde i mere end godt et døgn, uden at have tilvænnet (akklimatiseret) kroppen langsomt til det lavere indhold af ilt i luften og dermed i blodet.

Når ilttrykket falder i stigende højder, vil kroppen foretage en række modregulationer for at tilpasse sig det lave ilttryk:

åndedræt og puls øges
Den mængde blod som hjertet pumper videre per minut øges.
Efter længere tids udsættelse for ”højderne” vil mængden af røde blodlegemer og dermed ilt-bindingsevnen og ilt-transporten til kroppens væv øges.

Hvordan forebygger man højdesyge?

Først og fremmest forebygger man højdesyge ved at stige rimeligt langsomt til højere niveauer. Samtidig skal man sikre sig en passende akklimatisering på to til tre døgn i en given højde, før man overnatter i en større højde. Akklimatisering bør begynde ved 2.200 meter. Man kan godt begive sig højere op i løbet af dagen, men bør indenfor samme døgn komme tilbage til de 2.200 meter igen (eller den aktuelle højde, man måtte være akklimatiseret til). Herefter kan man øge højden med mellem 300 og 500 meter, før man atter skal hvile og akklimatisere i mindst et par døgn.

Man bør desuden undgå afkøling og indtage rigelig væske, gerne mindste tre-fire liter i døgnet.

Man kan i et vist omfang forebygge højdesyge med acetazolamid (DiamoxR ) 250 mg depottablet ved sovetid fra et døgn før opstigning til to døgn efter ankomsten til maximale højde

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.