Selvom hjerte-kar-sygdom er en af de mest alvorlige følgesygdomme til diabetes, siger 1 ud af 4 med type 2-diabetes i ny undersøgelse, at de ikke har snakket med deres læge om risikoen. Det er ganske alvorligt, siger chefkonsulent i Hjerteforeningen og peger på behovet for mere viden.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Har du type 2-diabetes? Så bør du tale med din læge om risikoen for hjerte-kar-sygdom, der er en af de hyppigste og mest alvorlige følgesygdomme til diabetes.

På trods af det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 931 danskere med type 2-diabetes, at mange ikke er bevidste om deres risiko for hjerte-kar-sygdom. En ud af fire siger, at vedkommende ikke har talt med sin læge om risikoen for hjerte-kar-sygdom – eller ikke husker at have talt om det.

– Hjerte-kar-sygdom er en risiko for mange danskere. Og specielt for danskere med diabetes. Derfor skal vi stille skarpt på de danskere, som endnu ikke har fået rådført sig med deres læge om risikoen. De skal støttes i at kende risikoen og få viden om, hvordan de forebygger, at deres diabetes fører til hjerte-kar-sygdom. Derfor skal lægerne, det sundhedsfaglige personale og vi som patientforeninger tage et fælles ansvar og hjælpe hinanden og patienten med at få viden og den rigtige støtte og rådgivning, der skal til for at leve et sundere liv, siger chefkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling Mads Lind.

Undersøgelsen bekræfter, at der er grund til at tage koblingen mellem type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom meget alvorligt, lyder det fra faglig direktør Kristian Johnsen fra Diabetesforeningen til diabetes.dk.

– Den manglende viden gør, at patienterne risikerer at blive syge og dø for tidligt, og det skal der gøres noget ved.

 

LÆS OGSÅ: Diabetes er værre for kvinder, når det gælder udvikling af hjerte-kar-sygdom og død

RING: Hjerteforeningens Rådgivning er klar til at tale med dig alle hverdage fra kl. 9-16 på 70 25 00 00.

 

 

 

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG