Vidste du, at op mod hver femte test, procedure eller behandling i sundhedsvæsenet faktisk er unødvendig? Se adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltofts opfordring til politikerne på video.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).

1 ud af 5 tests, procedurer eller behandlinger i sundhedsvæsenet er unødvendige.

Sådan lyder det fra adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft.

– Det lyder helt vildt, men den er god nok. Desværre.

Og ifølge Anne Kaltoft skal der ske noget.

– Det duer ikke. Sundhedsvæsenet er hårdt presset, og ude på hospitalsgangene hænger man kun lige i med kløerne. Derfor skal vi bruge ressourcerne på den helt rette måde. Vi skal kunne gøre tingene klogere – og bedre.

Anne Kaltoft peger på, at det er vigtigt at vælge klogt med hensyn til de problemer og udfordringer, vi står over for som samfund.

Hun har derfor en klar opfordring på vegne af Hjerteforeningen og dermed danskernes hjerter:

– Kære politikere, vis mod, og vær med til at sikre den rette behandling til patienterne. Hver gang!

I Hjerteforeningen er vi løbende i dialog med politikere og beslutningstagere for at tilkendegive vores holdning til og tilbyde vores viden om, hvordan vi sammen finder de bedste løsninger – og hjælper de danske hjerter, herunder de 524.000 danskere med hjerte-kar-sygdom og deres pårørende. Vi deltager bl.a. i Danske Patienters initiativ Vælg Klogt, der handler om at finde klogere løsninger i sundhedsvæsenet.

 

Bliv medlem, og støt kampen for hjerterne

Du kan læse mere om Hjerteforeningens kamp for hjerterne i magasinet Hjerteliv, som du modtager som medlem. På den måde støtter du vores kamp for dine interesser som patient, pårørende og dansker, hvoraf 524.000 i dag lever med hjerte-kar-sygdom.

 

 

Du kan læse om alle vores holdninger og mærkesager, som vi kæmper for på vegne af de danske patienter, pårørende og hjerter, på vores politikside.

Gå til politiksiden

 

Se vores to andre valgvideoer her