Har du behov for kosttilskud? Få 5 gode råd fra diætisten om kosttilskud og hjertesygdom

Kalciumtilskud, B-vitamin, D-vitamin og omega 3-fiskeolie. Af alle kosttilskud er disse tilskud dem, der bliver langet flest af henover disken.

Alene inden for det seneste år indtog danskerne kosttilskud og naturlægemidler for mere end 1,2 milliarder kroner, fortæller Finans.dk

Også urter og bioaktive stoffer som fx perikon, padderokke, ginseng, udtræk fra alger, solhat, hvidtjørn og Q10 er at finde i mange af de kosttilskud, som vinder ind på det danske marked.

Men er det virkelig godt at tage alle de kosttilskud?

Hjerteforeningens diætist Lotte Juul giver dig svar og sine 5 bedste råd.

I aviser, magasiner og på TV bliver der reklameret for kosttilskud som aldrig før. Kendisser og topatleter giver løfter om et bedre og sundere liv.

På Hjertelinjen giver mange hjertepatienter udtryk for, at de føler, at de gør noget godt for sig selv, ved at investere i kosttilskud, som de har set reklamer for. De fortæller, at de tager kosttilskud, for at være ”på den sikre side”.

Men er det mere sikkert at lade være?

”Urter og planter kan da ikke skade”?

Perikon, padderokke, hvidløg, stor fløjlsblomst, ginseng, indisk røgelsestræ, udtræk fra alger, solhat, lægegalgetand, hvidtjørn og Q10 er eksempler på urter og bioaktive stoffer, som findes i flere kosttilskud.

– Det er en lang række bioaktive stoffer, som vi betragter som ”sunde”, men hvor virkningen slet ikke er velundersøgt, forklarer Lotte Juul.

Kosttilskud kan være sammensat af bestanddele af eller udtræk fra urter, planter, rødder, bark, træer og dyr. De kan optræde alene, fx som Q10, eller i sammensatte kosttilskud med en blanding af flere bioaktive stoffer og lægeurter.

Ifølge Lotte Juul er det meget sparsomt med videnskabelige studier, som underbygger effekten af kosttilskud. Den beskrevne effekt er udokumenteret – i bedste fald uden effekt og i værste fald kan den have en utilsigtet virkning.

– Nogle gange kan det ligne en hel heksegryde, når jeg dykker ned i indholdslisten på sammensatte kosttilskud, siger Lotte Juul

Hvad er bioaktive stoffer?

Bioaktive stoffer er udtræk fra planter, der siden tidernes morgen har været anvendt som lægeurter. Ifølge Hjerteforeningens diætist findes der dog ikke tilstrækkelig viden om effekterne på vores kroppe.

”Planter er uskadelige, men det gavner min hjertesygdom, min gigt eller mit energiniveau” – det er ofte det, jeg som diætist på Hjertelinjen hører. Men der findes ingen dokumentation, siger Lotte Juul.

– Om de bioaktive stoffer er tilsat i den korrekte dosis, ved vi ikke. For det er ikke velundersøgt, hvilken dosis, der gavner eller skader kroppen, lyder det fra Lotte Juul.

– Fødevarestyrelsen har lavet en risikovurdering over planter og bioaktive stoffer i forhold til dosering. Listen bruges til kontrol af kosttilskud. Det kan dog blive en farlig cocktail, når vi ikke ved, hvordan urterne indbyrdes påvirker hinanden, påvirker vores kroppe eller påvirker den hjertemedicin, vi tager.

– Nogle kosttilskud kan i den forkerte dosis eller sammen med hjertemedicin potentielt set være direkte skadelige, lyder advarslen fra Hjerteforeningens diætist.

Læs også: https://hjerteforeningen.dk/2022/06/derfor-skal-du-lytte-til-eksperterne-foer-du-tager-kosttilskud/

Er kosttilskud så slet ikke sunde?

Ifølge Lotte Juul er det korte svar på spørgsmålet ’nej’.

Som navnet antyder, er kosttilskud tænkt som et tilskud til kosten. Det betyder, at kosttilskud ikke kan helbrede eller forebygge sygdomme.

– Kosttilskud er ikke en genvej til sundhed, idet kosttilskud som udgangspunkt slet ikke fremmer sundheden. Lovgivningen stiller ingen krav om at kosttilskud hverken kan helbrede eller forebygge sygdom, siger Lotte Juul.

– Kosttilskud og stærke vitaminer er ikke lægemidler, men hører under fødevarelovgivningen. Så du skal holde dig for øje, at effekten af kosttilskud ikke er videnskabeligt undersøgt eller veldokumenteret på niveau med lægemidler.

Tre kosttilskud med ”måske-effekt” for hjertet

På nuværende tidspunkt er der meget få veldokumenterede effekter af kosttilskud i forhold til hjerte-kar-sygdom.

De tilskud, hvor undersøgelser viser, at der måske kan være en gavnlig effekt, er fiskeolie-tilskud, loppefrøskaller og røde gærris.

– Kosttilskud med fiskeolie i høje doser (to til fire gram) kan bruges i behandlingen af forhøjet triglycerid. Tilskud med fiskeolie har derudover hverken effekt, når det gælder forebyggelse eller behandling af forhøjet kolesterol, blodtryk eller anden hjertekarsygdom, forklarer Lotte Juul.

– Kosttilskud med loppefrøskaller og naturlægemidlet røde gærris kan du overveje, hvis du har forhøjet kolesterol, da undersøgelser har vist en mulig effekt på LDL-kolesterol. Dog er undersøgelserne bag begge produkter alt for vage til en generel anbefaling, forklarer Lotte Juul.

Kosttilskud med vitaminer

De almindelige multivitamin- og mineralpiller er eksempler på nogle af de mest populære kosttilskud blandt danskerne. Undersøgelserne viser dog, at vi, der bor i Norden, i langt de fleste tilfælde kun er i underskud af vitamin D, og derfor kan have gavn af D-vitamintilskud.

–  Spiser du sundt og varieret, er du som udgangspunkt dækket fint ind med de vitaminer og mineraler, din krop og dine organer har brug for. Kosttilskud kan aldrig erstatte en varieret kost, lyder det fra Lotte Juul.

Bortset fra D-vitamin vil de fleste være dækket ind med øvrige vitaminer og mineraler fra en almindelig sund kost.

– Der er intet som tyder på, at ekstra vitaminer og mineraler gavner noget som helst, når du i forvejen spiser sundt. Der findes således heller ingen anbefalinger om at tage multivitaminpiller, lyder det fra Lotte Juul.

– Omvendt kan overdosering af vitaminer og mineraler i enkelte tilfælde være potentielt skadeligt. Det er fx muligt at blive forgiftet af for højt indtag af jern med leversvigt til følge. Det er derfor hverken sundt, at være i underskud eller at være i overskud af visse vitaminer og mineraler.

– Et ukritisk indtag af en blanding af alle mulige vitaminer og kosttilskud er altså ikke vejen til sundhed. Tværtimod.

Få flere gode råd hos Hjerteforeningen

Du er altid velkommen til at kontakte Hjertelinjen, hvis du ønsker vejledning om kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler.

Har du andre spørgsmål om hjertesund livsstil? Eller noget helt andet hjerterelateret?

Så anbefaler vi, at du ringer til Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 15.

Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner.