Mange mennesker med atrieflimren er usikre på, hvordan de skal dyrke motion. Spørgsmål som, ”hvor meget må jeg træne?”, og ”hvordan skal jeg træne?”, fylder en del. Heldigvis er der gode nyheder til dig med atrieflimren. Hjertelinjens træningsekspert deler ud af sine bedste motionsråd.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Søren på 61 ringer ind til Hjertelinjen. Han har atrieflimren og er blevet i tvivl om, hvorvidt han træner for meget og for hårdt.
Inden Søren blev syg, trænede han på eliteplan, og han har senere haft svært ved at mærke, hvor grænsen går.
I dag kan han lide at løbe 5-6 km to-tre gange om ugen. Han er dog bekymret for den åndenød, han mærker under sin træning, og ønsker at få et par gode råd.
Mange hjertepatienter er usikre på, om de må dyrke motion, og hvordan de skal gribe det an.
På Hjertelinjen ringer folk med atrieflimren ofte ind for at få gode råd om livet med en hjertesygdom.
Rådgiverne på Hjertelinjen får bl.a. spørgsmål som: Kan motion være med til at forebygge anfald af hjerteflimren? Og er det overhovedet godt at træne, når man har atrieflimren?
Ja! – er svaret på begge spørgsmål.
Studier viser, at der er rigtig gode grunde til at motionere, når du har atrieflimren, fordi:
- Motion kan mindske hyppigheden af atrieflimren
Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem mængden af fysisk træning og risikoen for atrieflimren.
– Undersøgelser viser, at man kan mindske hyppigheden af atrieflimren, hvis man forbedrer sin fysiske form. Specielt, hvis man tidligere har haft et lavt aktivitetsniveau, forklarer Hjerteforeningens træningsekspert og rådgiver på Hjertelinjen, Anne Kristine van der Zaag.
- Træning reducerer generne ved atrieflimren
Der er også gode indikationer på, at generne ved atrieflimren bliver reduceret, når man er i enten nogenlunde eller god form, sammenlignet med, hvis man ikke er i form.
– Sammenhængen er kraftigere ved for lav træningsindsats end ved for høj træningsindsats – faktisk ser man mindre forekomst af atrieflimren hos personer, der træner moderat, end hos personer, der slet ikke træner, fortæller Anne Kristine van der Zaag.
“Forpustet på en underlig måde”
Da Søren ringer ind til Hjertelinjen, fortæller han, at han bliver forpustet på en underlig måde, når han løber. Et par gange har han fået det så dårligt, at han har måttet lægge sig ned efter løbeturen. Han får det dog hurtigt godt igen.
På Hjertelinjen taler de om, at betablokker, som Søren tager mod sin atrieflimren, sænker puls og blodtryk og kan være en årsag til hans symptomer.
Rådgiveren på Hjertelinjen anbefaler, at Søren får en snak med sin læge om sine symptomer for at sikre, at Søren er medicinsk velbehandlet for sin atrieflimren.
De taler også om vigtigheden af en lang og grundig opvarmning og ditto nedkøling i forbindelse med løbetræningen og om, at det er vigtigt at lytte til kroppen under træning.
Husk at mærke efter
Søren har haft for vane at overtræne og at overtræde sin smertetærskel.
Rådgiveren anbefaler Søren at øve sig i at mærke efter, hvordan hans krop har det under træning.
De taler om at sætte barren lavere på de dage, hvor dagsformen er mere udfordret, og se, hvordan det påvirker hans vejrtrækning.
Sørens vane med at overtræne er noget, han har med sig fra en periode i sit liv, hvor det handlede om at give den maks. gas, også selvom kroppen sagde stop.
– Livet ændrer sig med alderen, og nogle gange skal vi gøre tingene på nye måder og acceptere en ny normal, forklarer Anne Kristine van der Zaag.
Afslutningsvis er Søren inde på, at hans nye udfordring til sig selv er på ny at lære at mærke efter, hvad kroppen fortæller ham.
Download også bogen “Livet med atrieflimren” her:
Få flere gode råd om atrieflimren hos Hjerteforeningen
Har du andre spørgsmål om atrieflimren og rytmeforstyrrelser i hjertet?
Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.
Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner – hvad enten det handler om kost og motion, medicin, psykologi eller noget helt andet.
Hjerteforeningen tilbyder også en lang række digitale motionstilbud, som du selv kan deltage i hjemme på stuegulvet og derved forebygge atrieflimren.
Få oversigten over alle vores tilbud her
