Moderne tider har for alvor ramt hjerteområdet, hvor bl.a. den kunstige intelligens er kommet i brug hos amerikanske forskere, der kigger nærmere på, hvordan en patients elektrokardiogram kan afsløre, hvordan helbredet generelt har det.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Bemærk: Du bør altid være opmærksom på, at du i disse tider med coronavirus skal overholde retningslinjerne fra myndighederne, bl.a. for god hygiejne og for hensyn til andre, herunder hvor mange der samles på ét sted. Læs mere på hjerteforeningen.dk/corona og få al nødvendig viden.
Din alder og dit køn har betydning for din hjerterytme, som måles ved hjælp af et elektrokardiogram. Forskere i USA har anvendt kunstig intelligens på patienters elektrokardiogrammer (EKG) for at teste, om man kunne forudsige deres køn og alder. Forskernes teori var, at forskellen mellem den alder, som computeren kom frem til ud fra EKG’et og patientens faktiske alder kan fungere som et overordnet mål for patientens helbred.
Det skriver American Heart Association om forskningen udgivet i forskningstidsskriftet ”Circulation: Arrhythmia and Electrophysiology Journal Report”.
Der er lidt vej endnu, før læger i virkeligheden – og uden for forskningslokalerne – kan tage metoden i brug. Men essensen i forskningen er at bruge de kraftige computere til at afkode data fra EKG–målingerne og komme frem til patientens fysiologiske alder, der fortæller noget om vedkommendes generelle sundhedstilstand.
– Studiet er interessant på flere planer. Bl.a. fordi det allerede nu er muligt at foretage EKG-målinger ved hjælp af ens smartphone eller digitale armbånd. EKG kan derfor i fremtiden potentielt blive en hurtig og let måde at monitorere folks helbred på og derved blive opmærksom på hjertesygdom tidligere. Når alt dette er sagt, så erstatter teknologi aldrig din vigtigste dialog, som er med din egen læge, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen.
I alt er data fra næsten 500.000 patienter en del af forskningen, hvor et computerbaseret neuralt netværk har behandlet den massive mængde data. Computeren er blevet trænet og testet med hensyn til at finde ligheder mellem input (EKG) og output (køn og alder). Til sidst er computeren blevet bedt om at forudsige køn og alder ud fra EKG’et alene. Forskerne fandt, at computeren forudså patienternes alder som højere, hvis de havde helbredsproblemer som fx at have haft et hjerteanfald eller anden hjerte-kar-sygdom og lavere, hvis de ikke oplevede helbredsproblemer.
Men hvad nytter alt dette?
– Ved at være i stand til mere præcist at vurdere den generelle helbredsstatus hos en person, kan læger bestemme, om de skal undersøge visse personer yderligere for latente sygdomme eller tilstande, der ikke er synlige, siger studiets ledende forsker Suraj Kapa fra Augmented and Virtual Reality Innovation på den amerikanske Mayo Clinic.
