Berlingske.dk skriver i dag, at 1 ud af 5 hjertestartere ikke fungerer ifølge en ny undersøgelse fra Bornholm. Det bekymrer Hjerteforeningen, ikke mindst fordi undersøgelsen er repræsentativ for hele landet. Husk at oprette en serviceaftale, lyder beskeden.

Artiklen er udgivet for over 30 dage siden. Har du spørgsmål til indholdet, kontakt kkjensen@hjerteforeningen.dk.

Ny undersøgelse om vedligeholdelse af hjertestartere på Bornholm peger på, at hver femte hjertestarter ikke virker.

Det skriver Berlingske.dk i dag.

– Ud af de 221 registrerede hjertestartere på Bornholm var 181 af dem funktionelle, siger Sofie Seit Jespersen, der er læge og hovedforfatter på undersøgelsen, til avisen.

Hele 40 af de hjertestartere, som blev undersøgt, fungerede ikke, som de skulle.

Sofie Seit Jespersen siger til avisen, at de bornholmske resultater giver et repræsentativt billede af, hvordan det kan se ud i resten af landet. Det betyder, at man ifølge hende har grund til at tro, at situationen er relativt den samme for resten af landet.

– Det er bekymrende, at så stor en andel af de registrerede hjertestartere ifølge denne undersøgelse ikke fungerer, siger Anne Kaltoft, der er adm. direktør i Hjerteforeningen.

Hun mener, at det vil være meget alvorligt, hvis hjælpen ikke er klar med en fungerende hjertestarter, når lynet slår ned, og en person har brug for livreddende hjælp.

Hjerteforeningen peger på, at sandsynligheden for at overleve et hjertestop kan være helt op til 70 procent, hvis altså personen får genoplivning med hjælp af en hjertestarter inden for 3 til 5 minutter.

LÆS: Få hjælp med en ServicePlus-aftale

Vigtige minutter og sekunder

Før man kan sige, at en hjertestarter er funktionel, skal følgende tjekkes:

  • Udløbsdatoen på elektroderne
  • Om selvtesten viste fejl eller ej
  • Om selve hjertestarteren er til at få fat i.

Men i undersøgelsen viste det sig, at de fleste af de defekte hjertestartere havde elektroder, der var over udløbsdatoen, ”og 20 procent de dysfunktionelle hjertestartere kunne man slet ikke komme til”, oplyser Sofie Seit Jespersen til berlingske.dk.

Ifølge avisen var nogle stripset fast, ”så man ikke kunne åbne dem, mens andre var låst inde bag døre”.

Herudover viser undersøgelsen, at problemerne med hjertestarterne hænger sammen med selve tiden, de har hængt et sted.

– Når hjertestarterne har været på netværket (hjertestarternetværket, red.) i længere tid, kan vi se, at flere dem ikke fungerer, siger Sofie Seit Jespersen.

5 millioner kroner afsættes i 2022 i den nye sundhedsreform til at etablere flere hjerteløbere og udbrede mængden – og registreringen – af hjertestartere.

Det fortæller Anne Kaltoft. Men sundhedsreformen nævner ikke vedligeholdelse.

– Det er jo det næste. Det er ikke nok, at vi har hjertestarterne, og at de er registrerede, for vi skal også sikre, at elektronikken i hjertestarterne med jævne mellemrum bliver tjekket efter. Så de fungerer, siger hun.

Det er de private, som har købt og opsat hjertestarterne, der selv skal huske at lave en serviceaftale. Aftalen vil gøre, at hjertestarteren kan blive tjekket regelmæssigt. Eller ejerne kan selv tjekke, om den virker.

– Jeg kunne godt ønske mig, at vi fik en ordning, hvor man med jævne mellemrum eller konstant sikrer sig, at hjertestarterne fungerer, siger Anne Kaltoft til berlingske.dk.

Hjerteforeningen har arbejdet på at udvikle et overvågningssystem, man kan sætte på hjertestarterne.

LÆS: Få hjælp med en ServicePlus-aftale

 

Illustration: Benedikte Cecilie Holmager Hansen.