Professor Henrik Kjærulf Jensen er med i et internationalt samarbejde, som finder forklaring på et hidtil ukendt syndrom. Forskningen skal på sigt redde liv ved at skabe viden, så hjertepatienterne kan få direkte gavn af arbejdet.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Hjertestop og pludselig, uventet død hos børn og unge kan i mange tilfælde ikke forklares.
Men med ny viden om molekylærbiologiske mekanismer dukker der forklaringer op på sjældne årsager til uventet hjertestop. Professor Henrik Kjærulf Jensen fra Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har i et bredt, internationalt samarbejde ledet af professor Wayne Chen fra Canada netop været med til at påvise en ny, genetisk årsag til udvikling af hjertestop og pludselig uventet død.
Det skriver Aarhus Universitetshospital i pressemeddelelse.
Det er velkendt, at CPVT (catecholaminergic polymorphic ventricular tachycardia), som er en arvelig hjertesygdom, kan forårsage en farlig hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med anstrengelse eller stress. Årsagen til CPVT er genetiske mutationer, som øger funktionen af hjertets såkaldte “ryanodin-receptor” (RyR2), som styrer niveauet af calciumioner i hjertemusklens celler og har betydning for hjertets evne til at trække sig sammen.
Forskergruppen har påvist, at også bærere af genmutationer, som hæmmer funktionen af hjertets RyR2, kan være i risiko for pludselig og alvorlig hjertesygdom. Diagnosen kræver avancerede molekylærbiologiske undersøgelser, og hidtil har man ikke kendt til betydningen af mutationer, som hæmmer hjertets RyR2.
– Vi har foretaget kliniske og genetiske studier af personer, som har overlevet hjertestop og har vist sig at være bærere af mutationer, som hæmmer RyR2. I den forbindelse har vi fundet frem til en række familier med sådanne mutationer, og da vi undersøgte dem, viste der sig at være en stærk sammenhæng mellem mutationen og risiko for udvikling af hjertestop og pludselig, uventet død, som blev udløst uden relation til anstrengelse eller stress, siger professor Henrik Kjærulf Jensen.
Genetisk musemodel skal skabe viden
Forskerne har udviklet mus med samme gendefekter for at belyse disse genmutationers effekter på hjertet. Disse mus udviste samme hjertemæssige egenskaber som set hos personer med samme genetiske mutationer. Denne genetiske musemodel kan fremadrettet benyttes som testsystem til at karakterisere nye mutationer, som hæmmer hjertets RyR2 hos mennesker.
Forskerne udviklede ligeledes en standardiseret elektrofysiologisk undersøgelse, som kunne fremkalde en farlig hjerterytmeforstyrrelse hos såvel mus som mennesker med en genmutation, som hæmmer RyR2. Herudover viste det sig, at behandling med medikamenterne kinidin og flecainid forhindrede udvikling af farlig hjerterytmeforstyrrelse ved den elektrofysiologiske undersøgelse hos mus med gendefekten.
– Mutationer, som hæmmer RyR2, kan således forklare et indtil nu ukendt syndrom, som er karakteriseret ved pludselig, uventet hjertedød og hjertestop uden relation til øget anstrengelsesbelastning. Vi har kaldt syndromet “cardiac ryanodine receptor calcium release deficiency syndrome (CRDS)”. Ud over at studiet giver viden om mekanismerne bag CRDS, har vi udviklet en mulig invasiv elektrofysiologisk test for CRDS og påvist mulige medicinske behandlingsmuligheder, siger professor Henrik Kjærulf Jensen.
Kan jeg blive undersøgt?
Projektet er fortsat på forskningsstadiet. Og du kan ikke henvende dig til din egen læge eller på hospitalet for at blive screenet. Klinikker for arvelige hjertesygdomme i de enkelte regioner undersøger specifikt bestemte hjertepatienter med en gentest. Det sker kun, hvis patienten opfylder en række kriterier, eksempelvis hvis patienten har en bestemt form for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller er overlever efter hjertestop. Når forskerne påviser en sådan ny genvariant, laves en samlet klinisk-genetisk vurdering og eventuelt eksperimentelle undersøgelser som udelukkende foretages i forskningsregi.
Forskernes klare mål er dog, at de på sigt kan skaffe tilstrækkelig viden om feltet til, at hjertepatienter kan få direkte gavn arbejdet. Hjerteforeningen følger og formidler denne forskning, når der er mere nyt.