Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

STØT VORES FORSKNING OG RED LIV

Projektet er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Forsker Sidsel Marie Bernt Jørgensen undersøger, hvordan personer med hjertesygdom bedre kan støttes tilbage på arbejdsmarkedet. Hjerteforeningen støtter forskningen takket være donationer fra gavmilde danskere.

 

I dag overlever flere en hjertesygdom end tidligere, og derfor lever flere danskere end nogensinde før med en hjertesygdom. Og mange af dem er i den arbejdsdygtige alder.

Vi ved fra tidligere forskning, at det at være i arbejde er vigtigt både for vores helbred, selvværd og livskvalitet.

Og målet med Sidsel Marie Bernt Jørgensens forskning er derfor at undersøge, hvordan personer med hjertesygdom bedre kan støttes tilbage på arbejdsmarkedet. Det er nemlig utrolig vigtigt, at man får den rette støtte, og Sidsel Marie Bernt Jørgensens forskning skal gøre os klogere på, hvordan den støtte skal se ud.

I Sidsel Marie Bernt Jørgensens forskning er patienten i centrum. Hun undersøger, hvilke hjertepatienter der oplever behov for støtte i forhold til at vende tilbage i arbejde, og hun har også valgt at tale direkte med patienterne selv for at finde ud af, hvad der i deres perspektiv er af betydning for at vende tilbage i arbejde.

Dermed giver Sidsel Marie Bernt Jørgensens forskning Hjerteforeningen værdifuld viden, som kan anvendes til at støtte hjertepatienter tilbage i arbejde. Det er viden, som gør os i Hjerteforeningen klogere på, hvordan vi kan støtte og hjælpe, når livet bliver forandret af hjertesygdom, og det er også viden, som kan anvendes til at forbedre støtten til arbejdsfastholdelse i social- og sundhedsvæsnet.

 

 

VIDEO: Se og hør om den forskning, som Hjerteforeningen støtter