Hvordan tilbuddene i supermarkedet præsenteres, eller hvordan butikkerne frister os til at købe mere, end vi egentlig havde planlagt, er ikke tilfældigt. Det er designet sådan.
Supermarkedernes indretning er særligt optimeret efter én ting: At få os til at handle impulsivt. Og det virker. 2 ud af 3 madvalg træffes i supermarkedet, ofte på impuls, uden vi havde tænkt på dem på forhånd.
Det påpeger Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
– Rigtig mange af de fødevarer, der får de gode placeringer i supermarkedet, er netop ultraforarbejdede med et højt indhold af fedt, salt og sukker. Fødevarerne er placeret, så vi ikke kan undgå at se dem – i øjenhøjde, for enden af hylderne og ved kassen, hvor vi står og keder os. Alt sammen fordi det virker. Når vi ser noget fristende, øges sandsynligheden for at vi køber det – især hvis det er billigt eller pakket ind i et “godt tilbud”, forklarer Natasha Selberg.
Og det betyder noget, hvis de usunde ultraforarbejdede fødevarer fylder meget i kurven og på tallerkenerne, da de er koblet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, overvægt og andre helbredsproblemer, hvis de fylder meget i vores kost.
Det betyder, at vi som forbrugere skal være opmærksomme, hvis vi vil træffe valg, der er bedre for vores sundhed.
Hvorfor sker det?
Supermarkederne tjener flere penge, jo mere vi køber – særligt når det gælder produkter med høj fortjeneste som sodavand, chips og slik. Og det er der ikke noget overraskende ved, da supermarkederne er sat i verden for at sælge varer.
– Producenter betaler ofte ekstra for at få deres varer placeret på de attraktive pladser i butikken. Der er ikke skumle bagtanker – det er ren forretning. Men det betyder, at vi som forbrugere skal være opmærksomme, hvis vi vil træffe valg, der er bedre for vores sundhed, siger Natasha Selberg.
Hvad kan du gøre?
Det handler ikke om helt at undgå at købe fx en snack igen eller helt undgå de ultraforarbejdede fødevarer. Det handler om, at vi træffer et bevidst valg om, hvad vi kommer i kurven. Men jo mere bevidst du er om, de salgstricks du bliver udsat for, jo nemmere bliver det at tage aktive valg fremfor automatiske, og din kurv kan dermed blive fyldt med flere hjertesunde madvalg og færre af de usunde ultraforarbejdede varer.
Ernæringsfaglig chefkonsulent Natasha Selberg siger:
– At navigere sundt i supermarkedet handler ikke kun om viljestyrke. Det handler om, at du som forbruger er bevidst og forstår mekanismerne bag supermarkedernes opsætning, jo lettere bliver det at støtte vores egen sundhed – én kurv ad gangen.
3 simple strategier
- Lav en (realistisk) indkøbsliste og hold dig til den. Læs her om sunde indkøbsvaner
- Vær bevidst om, at fristelserne er designet til at lokke dig – det er ikke et personligt svaghedstegn, hvis du bliver fristet.
- Tag en beslutning allerede hjemmefra: "I dag køber jeg kun X og Y – og ikke noget ekstra."
OVERBLIK. Her er fristelserne, du møder i supermarkedet
Vi har her samlet en række af de fristelsesfælder, du møder til dagligt, når du handler ind i et klassisk supermarked.
Fristelser møder dig allerede ved indgangen
Kampen om kundernes – og din - opmærksomhed begynder, lige i det sekund du træder ind i butikken. Her er der oftest placeret store paller med usund ultraforarbejdet mad, fx chips og sodavand, der frister dig fra start – ofte med gode tilbud. Når varerne møder dig allerede ved indgangen, øger det sandsynligheden for impulskøb, og du risikerer at komme ud med noget, du ikke havde planlagt.
Endegavle stopper dig på vejen gennem butikken
Pladserne for enden af supermarkedshylderne skaber større salg end andre placeringer. Placeringen gør, at varerne nemt fanger din opmærksomhed, når du bevæger dig gennem butikken. Her kan du ofte møde store, iøjnefaldende opstillinger og tårne af fristende usunde fødevarer som eksempelvis slik og energidrikke.
Kasseområdet frister, mens du står i kø
Ved kassen møder du ofte en overvældende eksponering af fx slik, proteinbarer og chokolade med fristende tilbud, og som er lige til at snuppe med på båndet. Varerne er placeret lige ved hånden, mens du står i køen og venter på at betale.
Supermarkeder bruger kasseområdet som en placering til mersalg, hvor vi som forbrugere er særligt modtagelige for spontane indkøb. Når du står i kø, har du tid til at kigge dig omkring, og mange af os bliver fristet af små, hurtige varer som chokoladebarer eller slik – også selvom det ikke var planen hjemmefra.
Børnenes opmærksomhed bruges til mersalg
Mange produkter appellerer særligt til børn – både ved at være placeret i børne-øjenhøjde, og fordi de er pakket ind i flotte farver og mønstre og med sjove figurer på. Det ser du typisk på morgenmadsprodukter med tegneseriefigurer på emballagen og på ostehaps og mælkesnitter. Varerne skal børnene nok få øje på – og gøre deres forældre opmærksomme på dem. De er dog ofte usunde og ultraforarbejdede og ikke lavet med børnenes sundhed for øje.
Børn og unge i et stort omfang møder reklamer for den her type varer både i butikkerne, men også i tilbudsaviser, på digitale platforme og mange andre steder i deres hverdag, der påvirker deres præferencer og forbrug af usunde ultraforarbejdede snacks.
Emballagen frister - varer kan se sundere ud, end de er
Sundhedsmarkedsføring på forsiden af emballagen er ofte et uigennemskuelige slagstrick, der kan få især ultraforarbejdede fødevarer til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er. De er de såkaldte ‘sundhedsanprisninger’, hvor varen beskrives med flotte ord som eksempelvis ’høj på protein’ eller ’kilde til fibre’. Men ofte har ultraforarbejdede fødevarer også et højt indhold af fedt, salt og sukker, unødvendige tilsætningsstoffer, ultraforarbejdede ingredienser og skjulte forarbejdninger.
Problemet er, at vi risikerer at komme usunde fødevarer i kurven, i troen på at vi har truffet at sundt madvalg. Det er eksempelvis proteinbaren, der angiver at den er “høj på protein”, men også har et meget højt indhold af sukker, yoghurten med et jordbær på, men som kun indeholder jordbæraroma.
Store opstillinger frister dig og fanger din opmærksomhed
Fødevarer placeres nogle gange i store, markante og opsigtsvækkende opstillinger i butikken med fx farverige skilte, kendte ansigter eller figurer og ekstra gode tilbud, der gør varerne ekstra synlige og frister os til at putte dem i kurven. Disse flotte opstillinger ses ofte for usunde ultraforarbejdede snacks – det kan være et stort papslot med dine børns yndlingsvingummier eller chipsposer med billeder af kendte influencere. . Et godt eksempel på det er store tårne af energidrikke, der frister særligt for børn og unge, der i høj grad hiver dem ned i kurven.
Mængderabatfår dig til at købe mere
Tilbud som “tag 3, betal for 2” eller “køb fire og få en gratis” giver indtryk af et godt tilbud, og at man sparer penge. Mængderabat er en salgsmetode, der skal få dig til at købe mere, end du ellers ville. Og du kan nemt ende med at købe mere end planlagt.
Mængderabatter ses ofte på usunde ultraforarbejdede snacks som sodavand og slik, da det er billige at producere og har lang holdbarhed, så supermarkederne tjener godt på at sælge større mængder ad gangen. Mængderabatter spiller også på vores følelser, i det de får os til at føle, at vi “går glip af noget”, hvis vi ikke udnytter tilbuddet.
Basisvarer sender dig gennem hele butikken
Basisvarer, som mange ofte har på indkøbslisten - eksempelvis brød og mælk – er placeret langt fra hinanden. Når du går efter dem, skal du altså bevæge sig gennem store dele af butikken, og du passerer derfor rigtig mange af fristelsesfælderne på vejen. Du bliver også fristet, når der pludselig er tilbud på kiks i grøntafdelingen eller andre steder uden for deres normale placering.
