Hjerteforeningens protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, overrakte i dag på Hotel d’Angleterre legater fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden til tre hjerteforskere

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Hjertesagen blev fejret, da Palmehaven på Hotel d’Angleterre i dag dannede ramme om Hjerteforeningen og Børnehjertefondens legatuddeling.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har i 2019 doneret 23 millioner kroner til dansk hjerteforskning. Selvom forskning i hjertesygdom er nået langt, lever millioner af danskere med hjertesygdom tæt inde på livet, enten som patient eller pårørende. Det kan forskning, ny viden og nye behandlingsmetoder være med til at ændre på.

Ved dagens uddeling modtog tre forskere legater fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

H.K.H. Kronprinsessen sagde ved uddelingen:

– Jeg har som protektor for Hjerteforeningen adskillige gange uddelt legater til dygtige forskere. Og hver eneste gang bliver jeg imponeret og taknemmelig over det engagement, som forskere og læger lægger for dagen. Med forskning rykker vi grænser. Vi redder liv og øger livskvalitet, sagde Kronprinsessen, protektor for Hjerteforeningen, og fortsatte:

– Hvert år støtter Hjerteforeningen forskning med et stort millionbeløb. Det gør vi, fordi vi ved, at forskning er nøglen til bedre forebyggelse, behandling og overlevelse. Det er på baggrund af forskning, at flere danskere overlever hjertesygdomme og kan leve videre i forhåbentlig mange gode år.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har gennem årene støttet forskningen med mere end 600 millioner kroner.

Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, glæder sig over den store opbakning fra danskerne til hjertesagen.

– Vi er meget taknemmelige for de gavmilde donationer, vi hvert år modtager fra danskere til vores vigtige arbejde. Med den støtte til forskningen redder vi liv. Forskning peger ind i fremtiden. Forskning giver håb til familier med hjertesygdom tæt inde på livet, og forskning giver håb om, at endnu flere kan undgå at blive syge af hjerte-kar-sygdom.

 

VIDEO: Hele den kongelige tale

 

Børnehjertefondens legatmodtager

Foto: Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen.

Professor Lars Allan Larsen fra Københavns Universitet modtager 416.000 kroner fra Børnehjertefonden til sit forskningsprojekt: ”Koordinering af TGF betasignalering under udvikling og misdannelse af hjertet”.

Næsten 1 procent af alle nyfødte har en medfødt hjertefejl. Årsagerne til medfødte misdannelser i hjertet skyldes forstyrrelser i de komplekse mekanismer, der styrer hjertets udvikling.

Lars Allan Larsens undersøgelse baserer sig blandt andet på studier af zebrafisk, der er en anerkendt model til at studere hjertets udvikling. Undersøgelsen giver et vigtigt bidrag til den viden, lægerne har om årsager til medfødte hjertefejl.

 

Hjerteforeningens legatmodtagere

Læs herunder om de forskere, som modtog legater fra Hjerteforeningen.

 

Langtidsopfølgning af øget idrætsundervisning

Foto: Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen.

Post.doc. Mina Nicole Händel fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital modtager 451.000 kroner fra Hjerteforeningen til sit projekt: ”Langtidsopfølgning af øget idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på at undersøge markører for hjertekarsygdomme blandt unge voksne”.

 

Den stadigt mere inaktive livsstil i den vestlige verden har ført til, at indbyggere i højere grad bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme. Fx bliver flere børn overvægtige og fede, og flere børn og unge får forhøjet blodtryk.

I Svendborg blev der i 2008 indført flere idrætstimer i folkeskolen. Skolebørnene fik tre gange så mange idrætstimer.

Mina Nicole Händels projekt følger op på initiativet med en undersøgelse blandt skolebørnene i Svendborg, der nu er blevet unge voksne. Undersøgelsen skal kortlægge, om flere idrætstimer i skolerne kan give børn sunde vaner, der følger dem i voksenalderen, og om flere idrætstimer kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom.

 

Blodpropper i hjertet hos kvinder

Foto: Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen.

Reservelæge Anne Langsted fra Herlev Hospital modtager 901.000 kroner fra Hjerteforeningen til sin forskning i blodpropper i hjertet hos kvinder. Titlen på Anne Langsteds projekt er: ”Blodpropper i hjertet hos kvinder sammenlignet med mænd 1995-2018: Et landsdækkende studie til at forstå den kønsspecifikke ændring over tid og betydningen af medicin og risikofaktorer”. 

 

Blodpropper i hjertet opstår som følge af åreforkalkning i blodårerne omkring hjertet. Åreforkalkning kan give både store og mindre blodpropper. I de sidste 10 år har antallet af både kvinder og mænd, der får en blodprop i hjertet, været nogenlunde stabilt, men heldigvis er antallet af dødsfald på grund af blodpropper faldende.

Læger og forskere tror, at bedre medicinsk behandling af fx forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol og bedre forebyggelse af overvægt, rygning og sukkersyge er årsagen til, at færre dør af blodpropper.

Med afsæt i data fra flere registre vil Anne Langsted undersøge udviklingen i blodpropper gennem de sidste 23 år. Desuden undersøger hun, om der er forskel i udviklingen hos kvinder og mænd. Målet er at finde de medicinske behandlinger, der virker bedst.

 

Vil du støtte forskningen? Klik og giv et bidrag

 

Se video om en af vores støttede forskere herunder.