Hjerteforeningen har samlet al den vigtigste viden om ICD og livet med den elektroniske hjælper i et seminar til dig som patient og pårørende. Et webinar kan du se, når det passer dig, og du har tid.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

En ICD-enhed er en avanceret pacemaker, der kan give et elektrisk stød for at stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme fra hjertekamrene.

ICD betyder implanterbar cardioverter defibrillator, hvilket betyder, at den er indopereret og kan afgive terapi og/eller stød (defibrillere) på hjertet for at genoprette normal hjerterytme.

Livet med den elektroniske hjælper har du måske spørgsmål til. Du kan lære om hverdagen og meget andet i vores webinar “ICD – årsager, teknologien og bekymringerne”. Og du kan altid se vores andre webinarer her.

Webinaret afholdes af Jeanne Dahl Priess, der er afdelingsbioanalytiker på Pacemakerklinikken ved Herlev og Gentofte Hospital. 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.