Få 10 hjælpende råd: Hjertestop kan udløse angst og en række senfølger – Nancy og Torben blev ramt

– Vores tre børn, som var til stede, reagerede meget forskelligt. Nogle brød sammen, mens andre var i chok.

Det fortæller Torben om dagen, hvor hans kone, Nancy, faldt om med hjertestop, og familien blevet kastet ud i et følelsesmæssigt kaos.

Torben og Nancys historie er desværre ikke unik.

Den gode nyhed er, at fire gange så mange danskere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor chancen for at overleve hjertestop var meget lille.

Men den dårlige nyhed er desværre, at hjertestoppatienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiske senfølger. Bl.a. angst og depression.

Det viser et omfattende forskningsstudie fra Aarhus Universitet.

– Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst, siger Kasper Adelborg, læge ved Regionshospitalet Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.

Risikoen gælder sågar, når patienterne bliver sammenlignet med patienter med blodprop i hjertet.

Hvert år bliver mindst 5.000 danskere ramt af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent. Og i 2020 var tallet 14 procent.

Psykolog hos Hjerteforeningen Sidsel Grove understreger behovet for denne slags viden:

– I takt med at flere heldigvis overlever hjertestop, er der også et større behov for viden om de senfølger, der kan opstå efter et hjertestop. Indtil videre har der været begrænset viden om den mentale funktion hos hjertestopoverlevere, hvor mindre studier har vist, at hjertestopoverlevere har risiko for øget dødelighed og mentale udfordringer. Derfor er det glædeligt, at der kommer ny forskning på området.

Forskerne fandt markante tal

Det store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.

– Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til andre patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet, siger Kasper Adelborg.

Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.

– Kommer de igennem det første år, så ligner deres forløb mere blodproppatienters. Det er en vigtig information for patienterne og deres pårørende, siger Kasper Adelborg.

– Når stadig flere overlever et hjertestop, som stort set alle tidligere døde af, så skal man også begynde at interessere sig mere for de mulige følgesygdomme, der kan ramme dem siden hen.

Kasper Adelborg peger på behovet for en tættere opfølgning af patienterne efter hjertestoppet.

– Hjertepatienter følges som udgangspunkt tæt af sundhedsvæsenet. Det kan være relevant at tjekke ikke bare hjertet, men også for andre tilstødende fysiske og psykiske sygdomme.

Vi skal være bedre til at følge op, efter lynet er slået ned

Hjertelæge og adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.

– I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selvom et hjertestop jo også rammer hjernen i nogle minutter, siger hun.

Anne Kaltoft efterlyser en mere systematisk og ensartet opfølgning af patienterne landet over.

– Det er selvfølgelig utrolig vigtigt at overleve, men det er jo ikke nok. Det handler også om, hvordan man lever videre bedst muligt efter hjertestoppet. Undersøgelsen peger på, at vi kan gøre det bedre og tjekke op på alt det andet, som hovedet, psyken og det sociale. Alt det, der betyder noget for at kunne vende tilbage til at leve et godt liv igen, siger hun.

Familien bliver også ramt

Undersøgelser viser, at også pårørende har det svært, når hjertesygdom rammer ens nærmeste.

På Hjertelinjen mærker rådgiverne, hvordan mange opkald fra pårørende til overlevere efter hjertestop ofte handler om behovet for psykisk støtte. 75,8 procent af henvendelserne fra pårørende til en med hjertestop handler således om psykiske forhold.

Torben er en af dem, som har oplevet, hvordan et hjertestop efterlader spor i psyken. Det hele starter, da Torbens familie for snart et par år siden er samlet til et middagsselskab og hans kone, Nancy, kollapser.

Torben og hans søn og svigersøn giver på skift Nancy hjertemassage. Hans anden søn løber efter en hjertestarter.

– Vores tre børn, som var til stede, reagerede meget forskelligt. Nogle brød sammen, mens andre var i chok, fortæller Torben.

I 17 timer svævede Nancy mellem liv og død på det hospital, hun blev kørt til, og de efterfølgende timer var svære for ægtemanden.

– Ventetiden var frygtelig! På grund af coronaen på det tidspunkt havde vi ikke rigtig adgang inde på hospitalet. Så vi tog hjem og ventede, og der blev jeg mødt af alle remedierne på gulvet og blodet fra min kone, som havde flækket sit ene øjenbryn i styrtet. Jeg gik rundt i huset, og der ramte det mig virkelig – tænk, hvis jeg mister hende, fortæller Torben.

Nancy overlevede og har efterfølgende gået i en støttegruppe sammen med andre hjertestopoverlevere. Men hun er stadig plaget af angst, fortæller Torben.

Psykolog: Langt de fleste oplever en ny sårbarhed

At opleve angst i tiden efter et hjertestop er desværre ikke unormalt, og Sidsel Grove, som er psykolog hos Hjerteforeningen, kan genkende Nancy og Torbens historie. Hun snakker med både hjertestopoverlevere og pårørende på Hjerteforeningens telefoniske rådgivningstilbud, Hjertelinjen, og peger på, at bl.a. angst desværre kan være en hyppig gæst i livet efter et hjertestop. Det beskriver hun i artiklen ”Livet efter hjertestop: Det skal du og dine pårørende gøre”.

De psykiske eftervirkninger af hjertestop er ifølge Sidsel Grove meget individuelle for både overleveren og de pårørende.

Langt de fleste oplever dog en ny sårbarhed, fortæller hun.

Man bliver pludselig meget bevidst om sin egen dødelighed samt det, at man kan miste den, man holder af. Mange oplever derfor uro eller angst. Angst er en naturlig reaktion efter et hjertestop. Vores indre alarmberedskab går i gang, når vi oplever en trussel på livet eller helbredet.

Derfor vil langt de fleste i en eller anden grad opleve angst som en naturlig reaktion efter et hjertestop.

– Angsten kan komme som anfald, hvor man bliver overmandet af panik, og kroppen reagerer med vejrtrækningsbesvær, svimmelhed og hjertebanken, siger Sidsel Grove.

Angst kan også være en følelse af indre uro og utryghed. Det kan give muskelspændinger, søvnbesvær, tankemylder og en generel følelse af sårbarhed.

– Selvom angst er en naturlig eftervirkning i forbindelse med hjertestop, kan det være meget ubehageligt, og mange bliver forskrækkede, hvis de ikke før har oplevet angst.

– Mange vil opleve, at angsten aftager, i takt med at man får forholdt sig til det, der er sket, og hverdagen stille og roligt vender tilbage, forklarer psykolog Sidsel Grove, men for nogle bliver angsten så voldsom, at den begrænser dem i det liv, de gerne vil leve. Psykiske senfølger som fx angst har store konsekvenser for de muligheder, som hjertestopoverlevere og deres pårørende har for at leve et godt liv.

– Derfor er det vigtigt, at der er en opmærksomhed på at få hjulpet familier, der har været ramt af hjertestop, godt videre. Ikke kun i forhold til den fysiske del, men i høj grad også den psykiske del.

5 gode råd

Psykolog Sidsel Grove giver her dig og dine en håndfuld gode råd om angsten.

1. Lær angsten godt at kende, så du kan adskille angsten fra hjertesygdommen.
2. Vær ikke bange for angsten. Accepter den, og bliv klogere på den.
3. Tal om det. Angst vokser, når vi ikke taler om den.
4. Angst skal udfordres. Hvis angsten afholder dig fra at gøre noget, du ellers gerne vil, skal du stille og roligt udfordre den. Del aktiviteten op i overskuelige trin. Hvis målet fx er, at du gerne vil gå en tur i skoven alene, så kunne trin 1 være at gå turen sammen med nogen. Trin 2 kunne være at gå en tur i skoven, mens du snakker i telefon med nogen. Trin 3 kunne være at gå en tur i skoven alene med telefonen i lommen.
5. Søg hjælp. Hvis angsten fylder for meget, så snak med din egen læge. Der kan du få en henvisning til en psykolog.

Værktøjer til dig og dine

Måske har du selv været ramt af hjertestop, eller måske er du partner til, barn af eller i omgangskreds med en overlever. Du får her vores gode værktøjer til at komme videre:

• Du får vores bedste råd i webinaret her, hvor psykolog Tania Roug Pedersen fortæller om psykiske eftervirkninger for patienter og pårørende.
• Vores podcast om hjertesygdom og de mentale udfordringer, som kan medfølge, kan du også lytte til gratis her.
• Du er altid velkommen til at ringe på vores rådgivningstelefon, Hjertelinjen, på 70 25 00 00.
• Tal med en ligesindet. Ring til vores patientstøtter og pårørendestøtter, der har stået i din situation. Find mere information her.
• Meld dig til vores gratis introduktionskursus i livreddende førstehjælp. Det tager kun 30 minutter.

Det anvendte foto øverst i denne artikel er et modelfoto og afbilder ikke Torben og Nancy.