Ladywalk løber ad stablen om godt ti uger. Derfor er det et perfekt tidspunkt for dig at starte, hvis du ønsker at deltage og komme i form til en dejlig gåtur i godt selskab på enten 7 eller 12 km. Vi har lavet to træningsprogrammer til dig, som du kan følge for at komme i form til Ladywalk den 30. maj.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Motion, fællesskab og hjertesagen er i centrum, når årets Ladywalk løber af stablen.

Sammen med 45.000 andre kvinder kan du opleve glæden ved en dejlig gåtur i hyggeligt selskab, mens du samtidig støtter andre kvinder.

Ladywalk er en årlig event, hvis mål er, at kvinder skal opleve glæden ved at komme ud og gå.

Det handler ikke om at komme først i mål, men om at få en dejlig oplevelse og nyde de naturskønne omgivelser.

Overskuddet fra Ladywalk går til Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen.

Kom i form til Ladywalk på 10 uger

En gåtur på 7 eller 12 km kan udfordre din fysik.

Derfor er det vigtigt, at du er i god form.

Hjerteforeningens hjertemotionsinstruktør Dagmar Lybæk Sieg har udarbejdet træningsprogrammer til både 7 og 12 km.

Hvis du har fået mod på at deltage i Ladywalk og gerne vil i form i god tid, kan du starte allerede i dag.

Træningsprogrammerne er udarbejdet, så du stille og roligt sætter tempo og distancer op hen over en periode på ti uger.

Du skal være motiveret for at komme ud ad døren mindst tre gange om ugen.

Du finder begge træningsprogrammer her på denne side

Sådan deltager du

Ladywalk foregår den 30. maj i 14 forskellige byer rundt i landet.

På alle startsteder kan du vælge at gå enten 7 km eller 12 km.

Der er fællesstart kl. 18.30.

Der er ingen aldersbegrænsning, så det har ingen betydning, om du kommer frem på egne ben eller i klapvogn.

Her på Ladywalks hjemmeside kan du læse mere om eventet og finder også et link til tilmelding.