24-timers hjemmeoptagelser af hjerterytmen hos over 1.100 danskere med hjertesvigt kan for første gang fortælle hjerteforskerne, hvilke rytmeforstyrrelser denne udsatte patientgruppe lider af. Den nye viden skal hjælpe til at redde liv ved at målrette, hvem skal hjælpes med en pacemaker (ICD, red.), siger forsker støttet af Hjerteforeningen.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Hvilke af de mange tusinde danskere med hjertesvigt har egentlig mest gavn af en såkaldt ICD-pacemaker? Den særlige ICD-pacemaker kan give hjertet stød for at genoprette en normal rytme – og således redde liv.
Det spørgsmål vil den danske forsker Rune Boas fra Amager og Hvidovre Hospital nu finde svar på. Han har modtaget 800.000 kroner i støtte til sin forskning fra Hjerteforeningen og skal kigge nærmere på hjertesvigt, der kort fortalt er en alvorlig tilstand, hvor hjertet pumper med nedsat kraft.
– Hjertesvigt giver både patienterne symptomer i dagligdagen med åndenød og træthed og desværre også en øget risiko for farlige hjerterytmeforstyrrelser og endda hjertestop, forklarer Rune Boas.
Nu skal en simpel, billig og ufarlig metode afprøves i hans forskning for at se, om denne kan hjælpe til at præcisere, hvilke patienter med hjertesvigt som kan få gavn af en ICD-pacemaker.
Det er sådan i dag, at patienter med sværere hjertesvigt kan få tilbudt en ICD. Denne type pacemaker kan afbryde livsfarlige hjerterytmeforstyrrelser ved at pace meget hurtigt eller afgive små elektriske stød.
– En ICD kan dermed forhindre visse typer af hjertestop. Men det er bare sådan, at den aktuelle viden næsten udelukkende er baseret på hjertesvigt der skyldes blodprop i hjertet, men mange patienter får hjertesvigt på anden baggrund end blodprop i hjertet, fx på grund af hjerteklapsygdomme, forhøjet blodtryk og andre hjerterytmeforstyrrelser. Det er uvist, om denne patientgruppe kan få gavn af en ICD. Det er dét, vi skal blive klogere på med min forskning, forklarer Rune Boas.
Læner sig op ad stor undersøgelse
En stor dansk hjerteundersøgelse, “DANISH”, undersøgte over fem et halvt år 1.116 patienter med hjertesvigt med anden baggrund end blodprop i hjertet, og om behandling med en ICD ville være gavnlig.
– Som en del af det projekt har vi analyseret alle deltagende patienters hjerterytme med en 24 timers hjemmeoptagelse (Holteroptagelse, red.), og ud fra disse hjerterytmeoptagelser kan vi nu for første gang beskrive, hvilke hjerterytmeforstyrrelser denne gruppe af hjertepatienter egentlig lider af, forklarer Rune Boas.
For ham er målet klart med forskningen, som Hjerteforeningen har støttet:
– Vi håber at kunne forbedre behandlingen af talrige hjertepatienter ved beskyttelse mod hjertestop og pludselig død. Vi kan ud fra undersøgelsen nemlig afgøre, om man kan bruge denne simple, billige og ufarlige optagelse af hjerterytmen til at udpege netop de patienter, der vil have gavn af en ICD, og omvendt hvem der kan undgå operation.
Rune Boas håber med sit studie at kunne forbedre og individualisere behandlingen af en meget stor gruppe alvorligt syge hjertepatienter tidligere i deres sygdomsforløb.
– Den nye viden kan forhåbentlig både bidrage til, at patienterne får en bedre livskvalitet og direkte forhindre hjertestop og død. Vi forventer samtidig, at vores resultater vil give en stor mængde ny viden om hjerterytmer, og på sigt at påvirke danske og internationale behandlingsvejledninger på dette felt inden for hjertemedicin, siger Rune Boas.
