Alvorlige sygdomme skal stadig have den fornødne hjælp, understreger Hjerteforeningens administrerende direktør og opfordrer til, at også hjertesyge fortsat kontakter sundhedsvæsnet, når behovet der.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Fakta i teksten herunder et udtryk for viden på udgivelsestidspunktet. Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona om den nyeste udvikling.

 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

 

 

 

Du skal ikke holde dig tilbage, hvis du har symptomer. Det er beskeden fra Hjerteforeningen til de danske hjertepatienter. Foreningen ønsker, at danskerne søger hjælp, hvis de er alvorligt syge eller frygter, at de er i gang med at blive det.

Pointen kommer også fra andre store, danske patientforeninger, fordi man oplever, at måske kritisk syge patienter i øjeblikket har tendens til at holde sig væk fra sundhedsvæsnet, fordi coronakrisen fylder så meget. Der er dog stadig plads til de danskere, der eksempelvis oplever hjerteproblemer. Mulighederne for at blive undersøgt og behandlet akut på bl.a. hospitalerne er der fortsat, lyder påmindelsen.

– Vi skal ikke tro, at alle andre sygdomme er forsvundet, fordi der er corona. Derfor er det bekymrende, at der er mange, der ser ud til at holde sig tilbage. Det dur ikke. Folk skal fortsat kontakte læger og hospitaler, hvis der er behov for det, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft til b.dk.

På landets hospitaler kan patienterne måske holde sig væk fra skadestuen, fordi de selv frygter at blive smittet med coronavirus, eller fordi de ikke vil lægge beslag på sundhedspersonalets ressourcer.

I hovedstaden har både Hvidovre Hospital som Bispebjerg Hospital ifølge b.dk fortalt om, at der kommer meget færre akutte patienter end normalt. Bispebjerg Hospital anslår, at den generelle belægning på hospitalet i øjeblikket er på 40-60 procent af, hvad den normalt er – fordi der generelt er mindre aktivitet under coronakrisen.

– Det er fint, at man viser samfundssind og er indstillet på at vige pladsen for dem, der er mere syge. Men man skal altså huske, at der stadig er hjertesygdomme, kræftsygdomme og andre sygdomme, som er tidskritiske, så selvfølgelig skal patienter reagere på de symptomer, de har, siger Anne Kaltoft til b.dk.

 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona