Har du fået konstateret atrieflimren? Dette kan du gøre nu

Du har fået konstateret atrieflimren og har (måske) fået at vide, at det er en ufarlig rytmeforstyrrelse, når blot du er i behandling for den.

’Men hvad gør du, når du mærker at hjertet banker derud af, så du har svært ved at finde ro eller du får åndenød, svimmelhed eller måske trykken for brystet?

Og hvad med den voldsomme træthed eller udmattelse, som mange oplever, når de har atrieflimren?

Det kan være rigtig ubehageligt at opleve et anfald af atrieflimren. Også selvom du har fået at vide, at det ikke er farligt.

Så hvad kan du gøre her og nu, når du mærker atrieflimren? Hvilke knapper kan du skrue på for at forebygge og minimere nye anfald, udover den behandling, som er aftalt med din hjertelæge?

Det kan du få svar på her i artiklen.

Her kan du søge hjælp

Her er først et par gode råd til hvor du kan søge hen for hjælp og svar, når din atrieflimren ‘larmer’ for meget:

• I de fleste tilfælde er det din læge, der styrer din behandling for atrieflimren. Så det er oftest dér du skal henvende dig, hvis du oplever problemer med behandlingen eller udvikling af sygdommen.
• Er du meget utilpas, fx hvis din puls er meget høj eller meget lav, så tal med din læge om det.
• Få lagt en plan i samråd din læge, så du ved, hvordan du skal forholde dig, hvis du får atrieflimren. Og stil spørgsmål, når du er i tvivl. Må du fx tage en ekstra betablokker for at sænke pulsen ved atrieflimren? Hvor længe skal du have atrieflimren før du søger hjælp? Og hvor skal du søge hjælp henne?
• Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, kan du også altid ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00 mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 9 og 14.

Der er altid hjælp at hente hos fageksperterne. Og husk, det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Men hvad så i hverdagen: Hvad kan du selv gøre for at mindske graden og hyppigheden af atrieflimren-anfald?

Det giver vi dig en række gode råd til herunder. Læs videre, og se om der er noget du kan skrue på.

Vær opmærksom på ‘udløsere’

Atrieflimren er en kronisk hjertesygdom, forstået på den måde, at hvis du først har fået atrieflimren, så vil det formentlig være tilbagevendende.

Dog er det individuelt, hvor længe der går før du får atrieflimren igen.

Og der er heldigvis ting, du selv kan gøre for at minimere generne ved sygdommen.

Det handler derfor om at være opmærksom på de ting i hverdagen, der typisk kan udløse atrieflimren.

For mange kan det fx være:

1. Alkohol
2. Fysisk inaktivitet
3. Fiskeolie
4. Stress

1) Alkohol

Alkohol øger risikoen for anfald af atrieflimren. Derfor anbefales det at begrænse mængden af alkohol til maksimalt 8 genstande om ugen for både mænd og kvinder.

Tommelfingerreglen er maksimalt 3 genstande på én gang, når du har atrieflimren, men nogle tolererer langt mindre.

2) Fysisk inaktivitet

Det er vigtigt at pointere, at hyppig og rigelig motion er noget af det bedste, du kan gøre for at mindske din risiko for atrieflimren.

Motion er meget vigtigt – og det er sundt at få pulsen højt op et par gange om ugen.

Motion kan mindske hyppigheden af atrieflimren og reducere generne, hvis du forbedrer din fysiske form – særligt hvis dit udgangspunkt er et lavt aktivitetsniveau.

Det er dog lettere sagt end gjort, hvis du er generet af åndenød, svimmelhed eller overvældende træthed, når du har atrieflimren.

Så derfor lyt til dagsformen. Føler du dig ikke helt på toppen en dag, så skal du måske gå en tur stedet for at løbe. Eller blot gå et par kortere ture den dag.

3) Fiskeolie

Der er ingen kosttilskud, der har en dokumenteret effekt på bedring af atrieflimren. Tværtimod kan en større mængde kosttilskud med fiskeolie øge risikoen for hyppigere anfald af atrieflimren.

4) Stress

Overdrevet stress kan også påvirke hjertet og øge puls og blodtryk.

Man kan forsøge at undgå stressede situationer, eller man kan forberede sig, før fx en rejse, på det der skal ske.

Mindfullness øvelser og meditation kan være med til at reducere stress-påvirkning.

Andre faktorer

Andre faktorer, der også kan forårsage eller medvirke til atrieflimren anfald, kan også være:

Rejser

Spændtheden ved at skulle på ferie, stressen i en lufthavn, dét at skulle op at flyve, lette og lande, forventningen ved at komme et nyt sted hen og opleve verden.

Selvom det er forbundet med stor glæde at skulle på ferie, er der faktorer ved selve rejsen, der kan udløse anfald.

Indebærer ferien store mængder alkohol, tobak, kun lidt søvn kan dette også være en udløser.

Derfor skal du:

• Sørge for at få sovet godt
• Sørge for at drikke tilstrækkeligt med væske (evt. undgå alkohol)
• Lade være at springe måltider over
• Undgå travlhed, tage dig god tid og vær organiseret og velforberedt

Stoffer

Narkotiske stoffer såsom ecstasy, hash, kokain mm. skal du (selvfølgelig!) også holde dig fra.

Indtag af disse giver langt højere risiko for anfald af atrieflimren.

Kan jeg forebygge atrieflimren anfald?

Det kan du i hvert fald. Du kan som minimum give dig selv gode forudsætninger for at mindske risikoen for anfald af atrieflimren, hvis du følger eksperternes gode råd.

Vi har nævnt det tidligere, men som sagt ved vi gennem hjerteforskningen, at motion kan nedsætte varigheden og hyppigheden af anfald.

Her på denne side finder du en række gode råd til hvordan du kan motionere sundt og fornuftigt, hvis du har atrieflimren.

Læs også denne artikel om motion og atrieflimren.

Din kost er også vigtig. Hjertesund kost forebygger atrieflimren.

I denne artikel får du 10 gode råd til din kost fra Hjerteforeningens diætist – målrettet til dig, der lever med atrieflimren.

Og her på denne side kan du faktisk skrive dig op, og få tilsendt en lang række gode råd til hverdagen med atrieflimren fra hjerteforskere, diætister og motionsvejledere – og få tilsendt Hjerteforeningens gratis e-bog, der indeholder al den viden, du har brug for om atrieflimren.

Vi håber, du kan drage nytte af de gode råd og links i denne artikel. Og husk igen: Der er altid hjælp at hente på Hjertelinjen, hvor faglige eksperter kan besvare dine spørgsmål om atrieflimren.

Hjertelinjen kan kontaktes mandag, tirsdag og torsdag mellem 9 og 14 på tlf. 70 25 00 00.