Forebyggende behandling med betablokkere har været standard for alle patienter med blodprop i hjertet siden 1980'erne. Nu konkluderer ny undersøgelse, at behandlingen reelt er uden effekt for de hjertepatienter, der har bevaret hjertepumpefunktionen.

Resultaterne fra en ny svensk undersøgelse, publiceret i New England Journal of Medicine, har vakt stor opsigt.

De peger på, at behandling med såkaldte betablokkere til hjertepatienter med blodprop i hjertet i realiteten ikke har nogen effekt for de patienter, der har bevaret hjertets pumpefunktion efter blodproppen.

Det er tilfældet for flertallet af patienter med blodprop i hjertet.

I undersøgelsen blev over 5.000 patienter, der havde oplevet en blodprop i hjertet uden at have påvirket hjertets pumpefunktion, fulgt i fem år.

Halvdelen fik traditionel behandling med betablokkere, mens den anden halvdel ikke gjorde.

Konklusionen var, at betablokkerne ingen mærkbar indflydelse havde på dødeligheden eller på risikoen for yderligere hjerteinfarkt.

Supervigtig undersøgelse

Omkring 8.000 danskere rammes hvert år af blodprop i hjertet, og ifølge forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, får omkring 60 procent af denne gruppe ordineret betablokkere som en del af deres behandling.

Derfor kan resultatet have vidtrækkende konsekvenser for mange hjertepatienter i Danmark og på internationalt plan.

— Det er en supervigtig undersøgelse, og jeg vil forvente, at den behandling ikke længere bliver anbefalet som standardbehandling, når vi skal have opdateret vores behandlingsvejledninger.

— Der er ingen grund til at give patienterne en behandling, som de ikke har gavn af, og som også kan have ubehagelige bivirkninger for nogle af patienterne, siger Gunnar Gislason.

Han understreger dog samtidig, at forskningsresultatet kun gælder for patienter med blodprop i hjertet og bevaret hjertepumpefunktion, ikke alle slags hjertepatienter.

— Betablokkere kan stadig kan være nyttige for patienter med nedsat hjertefunktion eller patienter med hjerterytmeforstyrrelser og forhøjet blodtryk.

— Men resultaterne fra den svenske undersøgelse tyder på, at de ikke giver fordele for dem, der bevarer deres hjertepumpefunktion efter en blodprop i hjertet.

Yderligere forskning på vej

Behandling med betablokkere har været rutinemæssigt anvendt siden 1980’erne til at forebygge dødsfald og nye blodpropper.

Præparaterne virker ved at blokere receptorer i blodkar og hjerte, hvilket skulle reducere virkningen af stresshormoner, forebygge hjerterytmeforstyrrelser og beskytte hjertets funktion.

Behandlingen kan dog også – i nogle tilfælde – medføre bivirkninger som søvnproblemer, mærkelige drømme, svimmelhed, diarré, fysisk ubehag som kolde hænder og fødder eller risiko for at udvikle depression.

— Derfor kan behandling med betablokkere også være et spørgsmål om at afveje fordele og risici for den enkelte patient, siger Gunnar Gislason.

På trods af de nye opdagelser er der stadig behov for yderligere forskning på området.

En større dansk undersøgelse, DANBLOCK, er undervejs og forventes at levere mere indsigt, når resultaterne efter planen er klar i løbet af 2024.

Din støtte gør det muligt for os at fortælle om ny forskning og hjælpe danske hjertepatienter. Støt dansk hjerteforskning - klik her