Hver dag falder 14 danskere om af hjertestop. Hurtig hjælp betyder en kæmpestor forskel ved akut hjertestop. Men mange kvier sig ved at kaste sig over hjerteredning, selv om enhver indsats er bedre end ingen.
Når en dansker falder om med et hjertestop udenfor hospital, er minutterne efter altafgørende.
Jo hurtigere der trædes til med genoplivning, jo større er chancerne for overlevelse.
Hurtig hjælp kan også være forskellen på, om personen lever videre med alvorlige skader eller ej.
Men mere end hver tredje dansker er utryg ved at træde til med hjælp ved et hjertestop.
Det viser en undersøgelse fra Verian (tidligere Kantar/Gallup) for Hjerteforeningen.
Her svarer 36 procent af de adspurgte, at de føler sig enten overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at træde til ved et hjertestop.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason ser med bekymring på tallene.
– Hvis man ikke træder til, dør personen. Så klart kan det siges, forklarer han.
– Og når så mange danskere ikke føler sig ordentligt klædt på til at træde til med hjælp, tyder det stærkt på, at der skal skrues op for indsatsen. Der er behov for langt mere uddannelse i hjerte-lunge-redning, siger forskningschefen, der bl.a. henviser til Hjerteforeningens Hjerteredderkursus som en del af løsningen.
Her kan man bestille et gratis, 30-minutters introduktionskursus til genoplivning, og mere end 143.000 danskere har indtil videre gjort brug af tilbuddet, som er udviklet i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning og støttet af Østifterne.
Særligt kritisk blandt ældre
Undersøgelsen fra Verian viser også, at usikkerheden ved at træde til er størst blandt danskere over 60 år.
42 procent af de adspurgte i denne gruppe svarer, at de føler sig dårligt rustede.
Det vækker bekymring i Hjerteforeningen, da det langt overvejende er danskere i denne aldersgruppe, der rammes af hjertestop udenfor hospital.
Gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er således 66 år for mænd og 71 år for kvinder.
Mange hjertestop udenfor hospital finder desuden sted i hjemmet, hvorfor det ofte kan være op til en jævnaldrende ægtefælle eller partner at forsøge at redde ens liv.
– Selv om alle kan blive ramt af et hjertestop, sker det naturligvis oftere i den ældre del af befolkningen, siger Gunnar Gislason.
– Og tallene peger på, at det også er her, behovet er størst. Vi har brug for endnu flere målrettede indsatser og mere træning i hjerte-lunge-redning og assistance ved hjertestop, så vi klæder danskerne ordentligt på til at træde til, siger han.
Man skal altid træde til
Gunnar Gislason forklarer, hvorfor det er så vigtigt med omgående assistance ved et hjertestop.
– Når en person får hjertestop, så lukkes der for blodtilførsel til alle vitale organer. Det vil sige, at der ikke kommer ilt til hjernen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man så hurtigt som muligt igangsætter hjertemassage for på den måde at pumpe ilt til hjernen.
– Jo længere tid der går, inden der påbegyndes hjertemassage, jo større bliver risikoen for permanente skader og i værste fald, at døden indtræffer. Så man skal altid træde til, også selv om man ikke har fået uddannelse i genoplivning eller ikke tror man kan finde ud af det, siger han.
Gunnar Gislason påpeger, at alarmcentralen guider én til at lave hjerte-lunge-redning, hvis man ringer 1-1-2 ved et hjertestop.
