I starten af december afholder Hjerteforeningen de traditionsrige julekoncerter i Helligåndskirken. Deltag og kom i julestemning til lyden af klassisk musik og julesalmer i kirkens smukke rammer.
Julen er hjerternes fest, og vi vil i fællesskab lade julefreden sænke sig til tonerne af opera og musik med Bach og Händel. Kirkens præst vil oplæse juleevangeliet for os, ligesom vi sammen vil synge julesalmer.
Koncerterne er yderst populære og velbesøgte, og i år fejrer vi hjerternes fest med en eftermiddag fyldt med smuk musik og julestemning.
Koncerterne afholdes søndag 10. december kl. 14.00 og 16.00 i Helligåndskirken på Strøget i København.
Opera og fællessang
I dagens anledning dannes Hjerteforeningens kammerorkester af 14 medlemmer fra Copenhagen Phil dirigeret af Giordano Bellincampi.
Desuden medvirker operasangerne Frederikke Kampmann og Anders Kampmann samt organisten Ørjan Johansen og violinisten Kim Sjøgren. Koncerten er under kunstnerisk ledelse af trompetisten Gorm Hovaldt.
Billetter koster 225 kr. (+ gebyr) stykket og kan købes på billetto.dk