Ny undersøgelse fra Hjerteforeningen peger på, at danske børn og unges digitale eksponering for usunde fødevarer er stor.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Der swipes, slides og browses i stor stil hos danske børn og unge, som er storforbrugere af sociale medier. Med forbruget af sociale medier opstår samtidig et rum, hvor virksomheder kan komme i kontakt med de unge – og noget tyder på, at det sker i vid udstrækning, når det kommer til usunde fødevarer, viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen.
– Det er bekymrende, at børn og unge tilsyneladende i udpræget grad bliver eksponeret for de her usunde fødevarer, som kan virke tillokkende, men som kan have en sundhedsmæssig slagside, siger Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen og medforfatter på undersøgelsen.
I undersøgelsen beskriver de unge selv markedsføringstrykket af usunde fødevarer som stort. Desuden fremgår det, at ud af næsten 2.600 opslag på sociale medier med fødevarer indeholdt 79 % af disse opslag fødevarer, der kan kategoriseres som usunde.
– Vi havde en formodning om, at børn og unge møder mange usunde fødevarer på digitale platforme, men at det er så markant, har alligevel overrasket os en smule, fortæller Natasha Selberg.
Stor påvirkning
Forskning peger på, at netop digital markedsføring af usunde fødevarer påvirker unges kostvaner ved at ændre deres forbrugsmønstre. Men før Hjerteforeningens nye rapport var der ingen data på, i hvilket omfang netop danske unge påvirkes. Det er der nu, og de tal skal tages seriøst, fastslår Natasha Selberg.
– Vores rapport viser, at danske børn og unge i stor stil møder usunde fødevarer på sociale medier. Det må man ikke lukke øjnene for, siger den ernæringsfaglige chefkonsulent, som fortsætter:
– Når vi så samtidig ved, at den digitale markedsføring påvirker børn og unge, så står vi med en potentiel udfordring i forhold til deres sundhed, siger Natasha Selberg.
Behov for at gøre noget
Ifølge Natasha Selberg indikerer resultaterne, at der er brug for at se med friske øjne på den digitale markedsføring rettet mod unge i Danmark.
– Man kan stille sig spørgsmålet, om vi egentlig beskytter børn og unge godt nok. Noget tyder på, at vi ikke gør det i tilstrækkelig grad, og derfor er det værd at overveje, om vi skal se mod andre lande for at lade os inspirere af deres tiltag, siger Natasha Selberg.
I lande som England, Norge, Portugal og Spanien har man allerede indført lovgivning, der skærper reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge.
– Skal vi kunne rykke på området, er det afgørende, at vi holder alle løsningsmuligheder åbne. Derfor opfordrer vi til, at der bliver lavet en kortlægning af det digitale markedsføringsområde, så det bliver muligt at se på, hvor man politisk kan sætte ind, fastslår Natasha Selberg. “
FAKTA: Digital markedsføring
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer digital markedsføring som en salgsfremmende aktivitet leveret gennem et digitalt medie, hvor man derigennem har mulighed for at maksimere effekten til modtageren gennem kreative og/eller analytiske metoder.
FAKTA: Usunde fødevarer
Usunde fødevarer er defineret som HFSS-produkter, som er en forkortelse for fødevarer med et højt (H) indhold af fedt (F), salt (S) og sukker (S). HFSS-produkter er en samlet term for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med et højt indhold af fedt, mættet fedt, transfedt, sukker og/eller salt. En betegnelse, WHO også bruger, og det er produkter som sodavand, drikkevarer med tilsat sukker, kage, slik, meget sukkerholdige morgenmadsprodukter, is, pizza, chips og noget fastfood og en række færdigretter mv.
