Hver anden hjertepatient deltager ikke i sundhedstilbud, der ellers ville hjælpe dem til bedre overlevelse og livskvalitet. Nu vil forskere undersøge, om nye patientrettede indsatser får flere til at deltage.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hvert år får 56.400 danskere konstateret en hjerte-kar-sygdom.
Omkring halvdelen af de danske hjertepatienter får ikke rehabilitering.
Det skyldes både, at nogle udebliver, og at nogle hjertepatienter ikke får tilbudt rehabilitering.
Forskning viser, at manglende deltagelse i rehabilitering giver dårligere livskvalitet og mindsker overlevelseschancen.
Specielt dårligt står det til for de udsatte hjertepatienter.
Nu vil forskere undersøge, hvad der skal til, for at disse hjertepatienter får den vigtige rehabilitering, og hvordan lokalsamfundet kan inddrages.
Hjerteforeningen støtter et forskningsprojekt med over 1,8 millioner kroner, der skal gøre det muligt at få flere hjertepatienter – herunder psykisk eller socialt sårbare – i relevant hjerterehabilitering, der er tilpasset deres behov og ressourcer.
Projektet hedder ”HeRTA – Hjerterehabilitering til alle”, og forskerne har allerede nu et bud på, hvilke barrierer der eksisterer i dag.
At vi har svært ved at nå hjertepatienterne, har at gøre med barriererne i forbindelse med tilbuddenes organisering, men også med de sundhedsprofessionelles arbejdsgange, ligesom patientens livsomstændigheder, dagligdag og forestillinger om rehabilitering spiller en rolle, forklarer Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.
– Alt for få hjertepatienter, og specielt de udsatte, tager imod de helt afgørende tilbud om rehabilitering. Derfor skal vi se på, om vi kan gøre noget anderledes, så de patienter ikke misser chancen for et længere og bedre liv, siger han.
Tilgodeser særlige behov
De barrierer vil forsker Hanne Birke fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital forsøge at finde modsvar til.
Hun undersøger over de næste par år, om flere hjertepatienter deltager i rehabilitering, når de får tilbudt de nyudviklede indsatser, og hvordan hjertepatienter oplever at modtage et individuelt tilpasset genoptræningsforløb, der tilgodeser de særlige behov, man som hjertepatient kan opleve undervejs i et rehabiliteringsforløb.
Et styrket samarbejde mellem hospital og kommune er ifølge Hanne Birke vigtigt for, at flere hjertepatienter får den rette hjælp.
– Hver gang en patient går fra en sektor til en anden sektor, kan vedkommende falde mellem to stole. Det kan bl.a. betyde, at patienten ikke får den korrekte henvisning til rehabilitering. De fleste kommuner har gode aktivitetstilbud til deres borgere, men når budskabet ud til især de sårbare hjertepatienter? spørger Hanne Birke.
Forskerne samarbejder med sundhedsprofessionelle og hjertepatienter om udviklingen og afprøvningen af relevante tilbud i projektet.
Flere skal takke ja
Også gruppen af udsatte hjertepatienter, der ikke taler dansk, er et fokusområde i projektet.
Sammen skal patienter, sundhedsprofessionelle og forskere vurdere, om de nye indsatser, herunder bl.a. telefonisk proaktiv rådgivning til de sårbare patienter og særlige undervisningstilbud, kan motivere de udsatte patienter til at deltage i rehabiliteringstilbuddene.
– Hjertepatienterne er direkte involverede i forskningsprojektet, og dermed inddrages deres erfaringer, behov og ønsker med hensyn til rehabilitering. Dette håber vi, kan skabe en mere bæredygtig og langsigtet værdi. Målet er, at forskningen på den måde bidrager til, at flere hjertepatienter siger ja tak til rehabiliteringsindsatser og i højere grad bliver fastholdt i sundhedsfremmende tilbud, siger Hanne Birke.
Artiklen er genudgivet fra 2021
