Hvad gør snacking ved din sundhed?

Sprang du morgenmaden over i morges og snuppede en café latte eller en croissant på farten i stedet?

Og blev aftensmåltidet i går erstattet af en skål saltmandler efterfulgt af et par skiver surdejsbrød og måske et godt glas vin?

Så er du ikke den eneste. For i en travl hverdag, hvor alting går stærkt, er vi ikke altid så opmærksomme på, hvad og hvornår vi spiser.

I en ny undersøgelse sætter Landbrug & Fødevarer fokus på danskernes brug af mellemmåltider og snacks.
Morgenmad, frokost og aftensmad – altså de traditionelle, faste hovedmåltider – dominerer stadig den danske madkultur. For rigtig mange mennesker er disse måltider i stigende grad suppleret med, eller i nogle tilfælde delvist erstattet af, mellemmåltider og snacks.

Men hvad gør det ved vores sundhed, at vi snacker, som vi gør?

Og hvordan undgår du i en travl hverdag at falde i fælden og ty til hurtige og ofte usunde snacks?

Det giver Hjerteforeningens diætist og rådgiver på Hjertelinjen, Lotte Juul, dig en række gode bud på.

Lad den sunde løsning blive det lette valg

– I hverdagen snacker vi af det, som er indenfor en armslængde af vores kontorstol, eller hvor vi i løbet af dagen befinder os. Vi vælger altså oftest det, der er lettilgængeligt, nemt og bekvemt, fortæller Lotte Juul.

En ny undersøgelse af danskernes adfærd og behov, når det gælder snacks og mellemmåltider, viser, at formiddags-snacken vinder indpas i hverdagen. I weekenden er det oftest aftensnacks, der fylder, i form af slik og chokolade til sofahyggen foran fjernsynet.

Ifølge den nye undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer ligger sundhed, som grundlaget for valg af snacks, helt nede på en 6. plads.

– Vi vælger i stedet primært vores snacks ud fra smag, selvforkælelse, lækkersult og tilgængelighed – det skal være nemt at gå til, forklarer diætist og rådgiver på Hjertelinjen, Lotte Juul.

Spisning på “automatpilot”

Vores kultur omkring måltider har ifølge Hjerteforeningens diætist i nogle sammenhænge mistet sin værdi, og er blevet til en handling, som vi foretager ganske ubevidst.

– Ofte spiser vi, mens vi har vores opmærksomhed på andre gøremål og registrerer det knap nok. Helt tankeløst snupper vi en håndfuld slik fra slikskålen, tager et par kiks fra den åbne rulle, der ligger på bordet, eller spiser småkager på “automatpilot” til filmen, siger Lotte Juul.

Unge skipper morgenmaden

Ifølge den nye rapport fra Landbrug & Fødevarer er der en tendens til, at snacking især kendetegner madvanerne hos den yngre del af befolkningen.

Mest udtalt er tendensen blandt de unge på 18-24 år, hvor flere dropper morgenmaden til fordel for en formiddagssnack.

Det er også de unge, som oftest spiser eftermiddags- og aftensnacks.

Lotte Juul anbefaler, at du i stedet for at brandslukke din sult, prøver at komme din knurrende mave i forkøbet, ved at spise ved hovedmåltiderne. Suppeleret med enkelte fornuftige mellemmåltider, hvis sulten melder sig imellem måltiderne.

– Prøv at tænke over, hvornår du er mest sulten i løbet af dagen, og planlæg så dine hovedmåltider herudfra.

– Melder frokostsulten sig allerede kl. 10, så gå efter et sundt mellemmåltid inden frokost.

– En idé til at stille den lille sult kunne fx være altid at have en pose gulerodsstænger eller et æble og håndfuld nødder i tasken, hjemme i køleskabet eller liggende i kontorskuffen.

Ifølge Lotte Juul er struktur nøglen:

– Planlægning af måltider gør det nemmere for langt de fleste at modstå de usunde fristelser i løbet af dagen. Holder du fast i din plan med tre hovedmåltider og eventuelt to små mellemmåltider, er det nemmere ikke at havne i “snacking-fælden”, forklarer Lotte Juul.

Bug for hjælp til en hjertesund kostplan? Få det her

Sæt sunde rammer

Omkring 23 procent af deltagerne i undersøgelsen spiser ikke de tre daglige hovedmåltider, men snacker i stedet dagen igennem.

Der er primært kvinder og de 18-24 årige, som har en løsere tilgang til måltider uden struktur og faste måltidsvaner. De lader sig styre dels af sultfølelse, men også af tilfældigheder i forhold til, hvad dagen måtte bringe.

– Det, der sker, når man ikke får et “rigtigt” måltid, er, at man aldrig bliver ordentlig mæt. Så får man trang til at stille den lille sult rigtig mange gange i løbet af en dag, og det løber op, siger Lotte Juul.

– Fordi, det tit skal gå lidt stærkt, lander valget ofte på tilfældige og mindre hjertesunde madvarer.

For at komme “ulvesulten” i forkøbet og undgå de hurtige og ofte usunde løsningerne, kan det ifølge diætisten være hjælpsomt allerede aftenen forinden en travl dag at klargøre sunde mellemmåltider:

– Planlæg små, sunde mellemmåltider, og kom din lækkersult i forkøbet.
Når klargjort gnavegrønt eller et stykke frugt er synligt og indenfor din rækkevidde, bliver dette automatisk det nemme og hurtige valg. Men er marsbaren eller småkagerne det første, dine øjne møder, bliver det disse snacks, du vælger, siger Lotte Juul.

Summa summarum: Gør det sunde valg til det nemme valg!

5 gode råd til “ulvetimen”

1. Planlæg og forebyg lækkersult, ved at placere de sunde snacks på arbejdsbordet, spisebordet, sofabordet, i tasken, i handskerummet eller i øjenhøjde i køleskabet.
2. Køb små poser. Trods gode intentioner, så tømmer vi ofte hele posen alligevel. Så pak mindre.
3. Bryd vanen med slikspisning i sofaen. Gør noget fuldstændigt andet, som du ikke forbinder med slikspisning. Gå fx en tur, eller hold dine hænder beskæftiget med en hobby.
4. Sæt frugt, grønt, fuldkornknækbrød og nødder indenfor en armslængde og gør den sunde løsning til det oplagte valg
5. Husk, at intet er forbudt, men placér det, du ønsker at spise mindre af, udenfor dit synsfelt, og gør vejen dertil uendeligt besværlig.

Læs hele rapporten fra Landbrug & Fødevarer om snacks og mellemmåltider her.