Patienter, der havde åndenød i opkaldet før hjertestoppet, døde i væsentlig højere grad, end dem der havde brystsmerter i opkaldet før hjertestoppet, peger ny forskning støttet af Hjerteforeningen på. Det er afgørende, at vi identificerer disse symptomer tidligt, siger forskningschef Gunnar Gislason.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Åndenød var det hyppigste symptom blandt de hovedstadsborgere, der ringede efter hjælp inden for 24 timer, før de faldt om med hjertestop.
Og i alt var det mere end 1 ud af 10 borgere i Region Hovedstaden, der kontaktede enten 1-1-2 eller 1813 i døgnet før, hjertestoppet indtraf.
Det viser ny forskning fra Hillerød Hospital.
Undersøgte alle opkald til alarmcentralen
Studiet er udført af læge og forsker Filip Gnesin, der til dagligt er ph.d.-studerende på Hillerød Hospital.
Han har set på data fra 4.071 hjertestop-patienter fra Det Danske Hjertestopregister indsamlet mellem 2016 og 2018.
Filip Gnesin undersøgte alle opkald til alarmcentralen foretaget af enten den ramte person selv eller en anden person, som var til stede før hjertestoppet, fx en pårørende.
Målet var at beskrive symptomerne – især brystsmerter og vejtrækningsproblemer – og overlevelsesgraden.
Forskningen er støttet af Danish Cardiovascular Academy og Hjerteforeningen.
I denne korte video forklarer Filip Gnesin, hvad vi kan bruge forskningsresultatet til:
Problemer med vejrtrækningen var det mest tydelige symptom
Tallene peger på, at 481 borgere – svarende til 12 procent – ringede 539 gange til alarmcentralen inden for 24 timer før, de fik hjertestop.
– Vi kan se, at det mest tydelige symptom var, at patienten havde vejrtrækningsproblemer under opkaldet, forklarer Filip Gnesin.
– Og vi ser samtidig, at patienter der havde åndenød i opkaldet før hjertestoppet, døde i væsentlig højere grad, end dem der havde brystsmerter i opkaldet før hjertestoppet.
– Det kan fortælle noget om, hvor vi især skal skærpe vores opmærksomhed som behandlere.
Hjertestop sker ikke kun pludseligt
59 procent havde således problemer med vejrtrækningen, mens symptomer som forvirring var tydelig i 23 procent af opkaldene, og 20 procent gav udtryk for at opleve brystsmerter.
– Tallene viser, at vi tidligt kan identificere symptomer på hjertestop, når en dansker ringer til alarmcentralen, og at hjertestop ikke kun sker pludseligt og uden forudgående tegn, siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.
– Det er afgørende, at vi identificerer disse symptomer tidligt, så vi kan spotte de danskere, som er i størst risiko for at opleve et hjertestop og sætte ind med den rette hjælp.
Åndenød kan betyde mange ting
Filip Gnesin peger på, at det er vigtigt at tolke nuancerne i studiet rigtigt.
– En vigtig nuance er, at åndenød i sig selv ikke betyder, at du får et hjertestop, for heldigvis er åndenød i sig selv kun meget sjældent et tegn på kommende hjertestop.
– Vi vil fremover forske i, hvordan man skelner mellem åndenød som tegn på hjertestop og andre årsager.
Dette fremtidige projekt støtter Hjerteforeningen.
Det samme gør Danish Cardiovascular Academy, hvorfra Executive Managing Director Christian Aalkjær siger:
– Jeg er glad for at vi har støttet denne meget spændende forskning, som viser, at den præhospitale indsats er enorm vigtig.
– Vi har allerede hjerteambulancer og mulighed for at optage EKG’er (elektrokardiogram, red.), som vi sender direkte til hospitalet.
– Men resultaterne her viser, at vi stadig kan forbedre indsatsen yderligere.
Viden redder liv
Vær med til at finansiere, at vi kan skabe ny viden.
Du kan bl.a. støtte hjerteforskningen som medlem, hvor du fire gange om året modtager vores medlemsblad, Hjerteliv, og kan læse dybdegående artikler om også hjerteforskningen.
Støt livreddende forskning her
