– Vi ved, at sundhedsområdet fylder meget for danskerne, og vi glæder os derfor til at høre, hvordan politikerne fra alle dele af det politiske spektrum vil prioritere fremtidens sundhedsvæsen, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, efter at der i dag blev udskrevet Folketingsvalg.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Valget er udskrevet, og det betyder, at der i de kommende uger kommer et endnu større fokus på sundhedspolitik. Et emne, som danskerne på forhånd har slået fast, er det, der betyder mest på den politiske dagsorden.

Vi ved, at sundhedsområdet fylder meget for danskerne, og vi glæder os derfor til at høre, hvordan politikerne fra alle dele af det politiske spektrum vil prioritere fremtidens sundhedsvæsen. Én ting er sikkert: Der er behov for en gedigen saltvandsindsprøjtning, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Efter mange års manglende investeringer og en pandemi står vi med et sundhedsvæsen, der er i krise, og hvor sundhedspersonalet kun lige hænger i med det yderste af neglene. Det skyldes bl.a., at der i yderområder er store udfordringer med at rekruttere personale til alt fra det nære sundhedstilbud til det højt specialiserede område, og det skaber travlhed på sygehusgangene.

Dermed efterlades patienterne med lange ventetider og oplever, at operationer udskydes eller i værste fald aflyses. En uholdbar situation, fastslår Hjerteforeningens adm. direktør.

Sundhedspersonalet gør alt, hvad der er i deres magt, men desværre er der bare ikke hænder nok. Det betyder desværre, at man som patient ikke kan vide sig sikker på, at man overalt i landet får den rette behandling, og det skaber en ulighed i sundhedsvæsenet, siger Anne Kaltoft.

Derfor sætter Hjerteforeningen i løbet af valgkampen fokus på initiativer, der kan mindske den ulighed, der findes i sundhedsvæsenet, og som skaber usikkerhed hos patienterne. Heriblandt med forslag om at oprette delestillinger mellem regioner, så der sikres en mere ligelig fordeling af eksempelvis speciallæger.

Jeg kan kun opfordre til, at politikerne lytter godt og grundigt efter. Der er mange gode muligheder, og bl.a. hjertepatienterne har hårdt brug for, at vi rykker os i den rigtige retning, siger Anne Kaltoft.

Det mener Hjerteforeningen

Du kan læse om alle vores holdninger og mærkesager, som vi kæmper for på vegne af de danske patienter, pårørende og hjerter, på vores politikside.

Gå til politiksiden

Kæmp med for hjertesagen – bliv medlem

Vi står stærkere, når vi står sammen. Du er hjerteligt velkommen som medlem af Hjerteforeningen. Med din støtte kan vi gøre en forskel med hensyn til vores dialog med politikere og beslutningstagere. Og du kan løbende følge med i vores kamp i vores medlemsblad, Hjerteliv.

Ja, jeg vil kæmpe med for hjertesagen som medlem!

 

Se vores to andre valgvideoer her