Du får her 5 korte historier om hjerteforskningens fascinerende landvindinger lige nu. Læs bl.a. om en ny ”polypille”, der gør det nemt at huske hjertemedicinen, og om, hvad bilernes larm gør ved dit hjerte, og få svar på, hvad et helt særligt molekyle fra tulipantræet har at gøre med hjertestop hos unge mennesker.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Har du haft en blodprop i hjertet? Forskere finder frem til langt bedre fremtidsudsigter
Én ud af fem patienter vil udvikle nye hjerte-kar-problemer inden for tre år. Sådan har man indtil for ganske nylig troet, virkeligheden så ud for hjertepatienter, der har overlevet en blodprop i hjertet og ikke oplevet indlæggelseskrævende komplikationer i løbet af det første år. Med andre ord har man ment, at de havde stor risiko for tilbagefald.
Det forklarer ph.d.-studerende Daniel Mølager Christensen fra Hjerteforeningen. Han har i sin forskning undersøgt alle tilfælde af blodprop i hjertet i Danmark mellem 2000 og 2017.
– Jeg fandt ud af, at risikoen er noget mindre, end man troede.
Faktisk var tallet nærmere én ud af otte overordnet set og endnu mindre for visse patientgrupper. Daniel Mølager Christensen forklarer forskellen med det meget høje niveau af god behandling baseret på dokumenterede metoder (evidensbaseret behandling, red.), som patientgruppen modtager i Danmark.
Det glædelige resultat er vigtigt, både fordi prognosen simpelthen er bedre end først antaget, og fordi behandlingen så kan skræddersys bedre til patientgruppen, siger Daniel Mølager Christensen.
– Det er vigtigt, at patienter har adgang til gode data om deres fremtidige risiko, ligesom disse data også er vigtige for læger, forskere og sundhedsmyndigheder, når de skal planlægge og undersøge den fremtidige forebyggelse og behandling af patienter, der har overlevet blodprop i hjertet.
Få meget mere viden om den nyeste og mest spændende hjerteforskning i vores faste tema ”Forskning for dit hjerte” i vores medlemsblad Hjerteliv. Bliv medlem i dag – så støtter du samtidig hjerteforskningen.
Dagens Medicin omtaler det beskrevne studie her.
Alt-i-en-pillen kan være på vej: Gør det nemmere at huske at tage sin medicin
En såkaldt ”polypille” har fået stor opmærksomhed i bl.a. forskningskredse, efter at forsker Valentin Fuster kunne fremlægge sine resultater på den europæiske hjertekongres i august.
Kort fortalt er en polypille en multipille, der indeholder forskellige typer medicin i samme pille. Og det er faktisk ganske smart kun at skulle huske at tage én pille ad gangen, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.
– Mange patienter kender det, at det store antal forskellige piller kan blive uoverskueligt. Polypillen indeholder ikke bedre medicin, men fungerer godt, fordi det simpelthen er nemmere for os mennesker at huske at tage én pille i stedet for mange piller – og blive ved med det. På den måde er dette polypille-studie rigtig interessant, fordi det viser, at en polypille kan nedsætte risikoen for yderligere hjerte-kar-komplikationer hos patienter, der for nylig har haft en blodprop i hjertet.
Gunnar Gislason forklarer, at vi kender konceptet med ”polypiller” fra andre typer medicin som fx antibiotika og blodtrykssænkende medicin. Polypiller er dog endnu ikke kommet til Danmark, når det gælder denne type hjertemedicin.
– Vi kan håbe, at resultaterne fra dette studie gør, at det er noget, vi kommer til at se inden for de næste år.
Få meget mere viden om den nyeste og mest spændende hjerteforskning i vores faste tema ”Forskning for dit hjerte” i vores medlemsblad Hjerteliv. Bliv medlem i dag – så støtter du samtidig hjerteforskningen.
European Society of Cardiology omtaler det beskrevne studie her.
Stor begejstring: Tulipantræs molekyle kan være ”vigtig brik i stort puslespil”
ARVC (arytmogen højre ventrikel kardiomyopati, red.) er den hjertesygdom, der udløses halvdelen af de tilfælde, hvor idrætsudøvere og unge mennesker får hjertestop under fysisk aktivitet. Indtil videre kan lægerne ikke behandle sygdommen.
Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet en potentiel, ny og overraskende behandlingsvej. Forskning peger således på en særlig mekanisme, som sætter gang i en kædereaktion. Den gør, at cellerne, der er ansvarlige for sammentrækningen af hjertemusklen, dør.
Forskerne fandt ud af, at hvis de kunne aktivere et bestemt molekyle, der hedder “sirtuin 3”, så kunne de måske bremse sygdomsudviklingen. Molekylet fandt de i naturproduktet “honokiol”, som udvindes fra tulipantræets bark og blade.
– Da vi testede honokiol i vores musemodel, så bremsede det ganske rigtigt sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamceller, forklarer Alicia Lundby, der er ansat på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, til Ritzau.
Forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen forklarer, at der vil gå mange år, før vi kan sige, om behandlingen virker, men han er meget positiv over forskernes store landvinding her.
– Det her studie er superinteressant og vigtigt, fordi forskerne har taget nogle grundlæggende skridt hen mod at gøre os klogere på den arvelige hjertesygdom ARVC, som primært rammer unge, og som vi ikke har nogen specifik behandling af i dag. Forskerne viser, hvilken mekanisme i cellerne der forårsager skade i hjertet ved denne sygdom. Den her type grundforskning er supervigtig, fordi den giver os endnu en brik i det store puslespil, som gør os klogere på hele den menneskelige organisme.
Få meget mere viden om den nyeste og mest spændende hjerteforskning i vores faste tema ”Forskning for fremtiden” i vores medlemsblad Hjerteliv. Bliv medlem i dag – så støtter du samtidig hjerteforskningen.
Ritzau omtaler det beskrevne studie her.
11 procent færre hjertedødsfald, efter at Danmark sagde farvel til særlig type fedt i kosten
Det, du skal læse nu, handler om, hvad du putter i munden til daglig. Eller faktisk ikke putter i munden.
Ikke mere. Og heldigvis.
Siden 2004 har danskerens kost nemlig ikke indeholdt såkaldt industrielt producerede transfedtsyrer. De dannes under fremstilling af margarine ud fra olier og kan indgå i eksempelvis fastfood, kiks og kager.
Lovændringen bag har udløst et kæmpe fald i, hvor mange der dør af hjerte-kar-sygdom i hjertet. Det viser ny forskning. Og det kan mærkes helt ind i danskernes hjem.
– Du skal ikke længere være bekymret for at spise mikrobølgepopcorn, bare fordi du ikke kan læse det, der står med småt på varedeklarationen. Politikerne har sørget for, at de skadelige transfedtsyrer i vores fødevarer ikke er der. I stedet bruger man andre fedtstoffer, siger Kirsten Bjørnsbo, der er en af forskerne bag studiet fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, til berlingske.dk.
Og det vækker stor glæde i Hjerteforeningen, der kæmper sundhedsfagligt og politisk for de bedst mulige rammer for danskerne, når det kommer til sundhed, hjertet og ikke mindst kosten.
– Jeg er særligt glad for dette studie, da det binder en sløjfe på en lang proces, der har reddet mange mennesker fra hjertesygdom, siger Daniel Mølager Christensen, der er ph.d.-studerende i Hjerteforeningen.
– Da forskningen viste, at transfedtsyrer var skadelige for hjertet og kredsløbet, skred myndigheder og politikere i Danmark som de første i verden til handling og regulerede fødevareindustriens brug af transfedtsyrer. Det, viser forskernes analyser nu, har reddet tusindvis af danskere fra at dø af hjertesygdom, særligt blandt de mest socialt udsatte. Det er et smukt eksempel på, hvordan forskning og derefter politisk handling kan forbedre folkesundheden.
Få meget mere viden om den nyeste og mest spændende hjerteforskning i vores faste tema ”Forskning for fremtiden” i vores medlemsblad Hjerteliv. Bliv medlem i dag – så støtter du samtidig hjerteforskningen.
Berlingske.dk omtaler det beskrevne studie her.
Trafikstøj skader dig – selv ved lave niveauer
Båt, dyt, hvin. Lydene fra trafikken kan gøre ørerne trætte. Men det er ifølge ny forskning ikke den eneste ulempe. Daniel Mølager Christensen, der er ph.d.-studerende i Hjerteforeningen, forklarer:
– Danske forskere har vist, at trafikstøj, selv ved lave niveauer, hænger sammen med en øget risiko for hjertesygdom.
Den viden bygger oven på på tidligere studier, og tallene understreger samlet set, at støj skal tages alvorligt.
– Mange ved, at de klassiske risikofaktorer, altså kost, rygning, alkohol, motion (KRAM, red.) er alfa og omega, når man snakker forebyggelse af hjertesygdom. Jeg synes, det nye studie er rigtig vigtigt, fordi det belyser en risikofaktor for hjertesygdom, som måske de færreste kender.
Forskerne bag studiet har tidligere vist en sammenhæng mellem luftforurening og hjerte-kar-sygdom, og Daniel Mølager Christensen kalder det “bemærkelsesværdigt”, hvor meget miljøet påvirker vores sundhed.
Og hjerter.
– Det er helt sikkert noget, vi kommer til at skulle tage mere stilling til fremover. Men der mangler stadig meget forskning, før vi ved, hvor meget det kan betale sig at forebygge hjertesygdom forårsaget af trafikstøj, hvorimod det er helt klart, at vi stadig har meget at vinde ved at reducere de mest veldokumenterede risikofaktorer, ikke mindst rygning, manglende motion og usund kost.
Få meget mere viden om den nyeste og mest spændende hjerteforskning i vores faste tema ”Forskning for dit hjerte” i vores medlemsblad Hjerteliv. Bliv medlem i dag – så støtter du samtidig hjerteforskningen.
Berlingske.dk omtaler det beskrevne studie her.
