Søvnløse nætter, hjertebanken, pludselig gråd og svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Det er nogle af de reaktioner, pårørende til hjertepatienter kan ramle ind i. Forvirrende og frustrerende – men også helt naturligt, forklarer psykolog Tania Pedersen.

Artiklen er udgivet for over 30 dage siden. Har du spørgsmål til indholdet, kontakt kkjensen@hjerteforeningen.dk.

– Når alvorlig sygdom rammer en af dine nærmeste, kan du let komme til at spekulere og tænke katastrofetanker. Det kan påvirke din hverdag i sådan en grad, at det bliver invaliderende, forklarer psykolog Tania Pedersen, der dagligt taler med pårørende til hjertepatienter.

Er du ægtefælle, partner eller forælder til en med hjertesygdom, har du måske oplevet nye følelser og tanker. I så fald er du ikke alene.

En stor undersøgelse fra 2021, ”Livet med en hjertesygdom”, viser, at knap halvdelen af de pårørende er bekymrede for fremtiden, og for om de psykisk kan holde til rollen som pårørende.

Når bekymringer bliver invaliderende

Når vi bliver udsat for en hård belastning, sker der ifølge psykologen et kontroltab:

– Pårørende er indimellem vidner til noget rigtig voldsomt. Det kan fx være hjertestop. Eller måske en problematisk operation. Akut sygdom kan nogle gange virke mere overvældende for vidnet til hændelsen end for den, der bliver ramt. Fordi vidnet er ved bevidsthed under hele forløbet.

Også når det ikke er en akut hændelse, kan vi blive skræmte og bange.

Rapporten ”Livet med en hjertesygdom” viser, at seks ud af ti pårørende er stærkt bekymrede for, om de er der, hvis hjertesygdommen bliver akut forværret.

– Blot dét at være væk fra den sygdomsramte kan give bekymringer: Hvad hvis der pludselig sker noget, når jeg ikke er der? Disse bekymringer kan nogle gange vokse sig så store, at de bliver invaliderende.

 ”Vi skal lige passe på, at patienten overlever først”

Som pårørende kan det være svært at mærke efter, fordi der ofte er så mange praktiske ting at holde styr på omkring den syge.

– Og så kommer det tabubelagte: ”Det er jo ikke dig, der er syg” og ”Vi skal lige passe på, at patienten overlever først, fortæller Tania Pedersen.

Det er dog vigtigt, at du anerkender dine reaktioner. For som pårørende er du selv i risiko for at blive syg – enten fysisk, psykisk eller begge dele.

– Jeg taler ofte med pårørende, som fortæller, at de kommer til at overtage alt i hverdagen. Selvom intentionen er god, kan det blive så omfattende, at den sygdomsramte til sidst ikke kan putte smør på brødet, uden at der står nogen ved siden af og spørger, om det nu ikke bliver et lidt for tykt lag. Igen er det kontroltabet, der spiller ind. Den pårørende overkompenserer og blander sig i alt. Det kan være enormt stressende og ødelæggende for forholdet.

Hvor går grænsen?

Det er naturligt at reagere. Men nogle gange går det ikke over af sig selv.

– Begynder problemerne at fylde så meget, at din komfortzone bliver mindre og mindre, så er det tid til at gribe ind. For nogle kan det ende med, at de til sidst ikke tør forlade hjemmet, siger psykologen.

– Hvis bekymringerne fylder så meget, at du indretter dit liv efter det. Eller du kan mærke en vedblivende tristhed og ekstrem træthed. Så kan det være tegn på, at du er ved at udvikle angst eller depression.

Det vigtige budskab fra psykologen: Er du i tvivl, så søg hjælp!

– Lad være med at tro, at du skal være superhelt. Det er der ikke nogen, der er. Alle reagerer, og det er helt okay og helt normalt, slutter Tania Pedersen.

Læs rapporten ”Livet med en hjertesygdom” her

Psykologens bedste råd

Et af rådene fra psykologen er at stoppe op og mærke efter.

Når du ikke længere har lyst til nogen af de ting, som plejede at gøre dig glad, så har problemerne fået for meget magt.

– Tag et langt kritisk blik indad, og spørg dig selv: Kunne jeg have det bedre? Giv dig selv lov til at mærke efter. Stil dig selv spørgsmålene: Er jeg stadigvæk lige så glad, som jeg var før? Har jeg lyst til de samme ting?

– Nogle pårørende tænker: ”Nu er det bare sådan, livet er”. Men det er muligt at få dit liv og din livskvalitet igen, siger Tania Pedersen.

Dette kan du selv gøre – 4 gode råd:

  1. Lav faste aftaler om at tale med hinanden om det, der fylder. Det er vigtigt at få sat ord på sine bekymringer og tale sammen om de tanker, der melder sig. Snak gerne de forskellige scenarier igennem, og læg handleplaner, så alle parter ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Det er vigtigt, at tankerne og bekymringerne ikke får lov til at fylde det hele, og det kan nogle gange hjælpe, hvis man skaber faste rammer for samtalerne.
  2. Opsøg hjælp. Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer.
    Vi har brug for nogen, der kan se tingene udefra. Det behøver ikke nødvendigvis at være en psykolog. En mulighed kan være at opsøge nogen i omgangskredsen, du er tryg ved, og stille dem spørgsmålet: Hvordan oplever du mig nu?
  3. Vær god ved dig selv. Gør ting, som kun er for dig. Det kan være rigtig svært og føles forkert, når alt, vi vil, er at være der for den sygdomsramte. Men det gamle ordsprog om, at du skal passe på dig selv for at kunne passe på andre, holder. Det kan fx være noget så simpelt som at gå en tur i skoven alene eller tage ud og spise med en ven.
  4. Accepter, at du ikke kan løse alt og udfylde alle roller hele tiden. Lad være med at tro, at du skal være superhelt. Det er der ikke nogen, der er. Det er svært for alle pårørende. Alle reagerer, og det er helt okay og helt normalt.

Hjælp at hente i Hjerteforeningen

Oplever du selv psykiske følgevirkninger, enten som pårørende eller som hjertepatient, er der hjælp at hente i Hjerteforeningen.

På rådgivningstjenesten Hjertelinjen sidder en række eksperter dagligt klar til at modtage opkald fra hjertepatienter og pårørende, der ønsker hjælp til psykiske følgevirkninger.

Gennem foreningen kan man desuden komme i kontakt med andre, der har stået i samme situation som én selv.

På denne side finder man eksempelvis Hjerteforeningens pårørendestøtter, ligesom foreningen også har en række patientstøtter tilknyttet.

 

Er du pårørende? Få støtte fra andre i samme situation